Løbsanalyse af Esbjerg og Odder
En weekend er nu overstået og sæsonafslutningen nærmere sig
i Tønder og Bov (like always)
Esbjerg (Lørdag d.
20/9)
72,6 km af 3 Omgange
Træningen den seneste uge har været rimelig meget nedad gående .
Kroppen har været træt, men motivationen har alligevel været høj. Specielt efter at jeg sammen med Distrikt Jylland/Fyn kørte et 3. dags etape løb i Luxembourg, i den weekend Århus løbet blev kørt. Tror også det har været med til at give mig noget træthed som har siddet lidt i benene. Nu gælder det bare om at presse det sidste ud, der er tilbage af
formen.
Humøret i bilen om morgenen var høj, og jeg var tændt og
klar til at køre med der, hvor det ville blive sjovt. Det bliv umildbart hurtigt
vendt op og ned på. Under opvarmningen gad benene ikke rigtige noget som helst.
Syre og atter syre, og jeg låg egentlig bare og rullede lidt rundt. (lort) … Nå
men afsted skulle vi, og det kom vi alle da også.
Ved egentlig ikke helt hvad jeg lavede men efter første
sving kom vi ud på en støre vej og så rykkede jeg ellers bare. Fik ikke rigtig
noget ud af det andet end endnu mere syre, for blev lukket ned med det samme.
Ingen ville lade nogen køre fra starten ligesom det var sket i Vejen – (Skal lige siges at
udbruddet der, holdte hjem efter at vi havde kørt 150m). Vi startede som altid ud
med et par useriøse små hug. En lille gruppe på 4-6 mand kom dog væk, men ikke
mere end at de blev lukket ned igen. Derefter gik det egentlig bare der ud af!!
Farten var faktisk mere eller mindre konstant, noget der ikke ligner u17 normalt.
Men de flade veje omkring Esbjerg og en ”fesen” vind gjorde at det var nemt at
holde en bare nogenlunde fart.
Det flade landskab holdte dog ikke angrebene tilbage, og
pludselig var der dannede et 5 mands udbrud. Jeg var lidt tilbageholdende, da
jeg ikke havde regnet med, at de kunne hold hjem med over 50 km til mål. Men
hullet blev hurtigt stort, dog ikke stort nok til at feltet ikke kunne se dem
på de lige stræknigner (og dem var der en del af) så jeg var overbevist over at
de vil blive hentet igen. Det var en af Odense drengene ikke, og han stak efter
dem. Der var sgu hjerte i det ryk, for det så ud som om, han rimelig hurtigt fik
kontakt.
Jeg havde tænkt mig at se om jeg ville kune lukke holdet, også håbe på der kom et par stykker med til at hjælpe. Jeg ventede dog til efter mål, da tempoet altid bliver
skruet op omkring mål området (det gælder jo om at lægge i front når alle
kigger) ;-)
Jeg rykkede ude på 2. omgang og fik hurtigt et lille hul,
Arne Birkemose fra Odense gik med, men nåede kun at gå forbi ham 2 gange inden
at 2-3 ryttere kom op. Det hele gik der efter i stå og så var feltet oppe igen.
Det samme skulle ske mellem 10-20 gange på de sidste 26 km. Alle ville væk, så
ingen kom det.
2-3 km før mål, ude i medvinden tænkte jeg at nu skulle det
sku være. Så jeg rykkede egentlig bare med alt hvad jeg havde. Og det var sku
ikke meget. Benene var super dårlige og syrede egentlig bare til med det samme.
Andreas Madsen fra Herning kom med, og gik også forbi med det samme. Jeg kom
hurtigt op over At, men tænkte at jeg bare skulle holde den i gang, for feltet
kom ikke rigtigt tættere på. Andreas var klart stærkere og da jeg kun lige
kunne gå forbi ham med 1500m til mål, rykkede han væk. Min redning blev Adam
Toftemark der kom susende bag fra. Fik lige netop kæmpede mig ind på hjul, og
andet nåede jeg ikke rigtig,
Odder (Søndag d. 22/9)
54 km af 2 omgange det skulle da være en smal sag, og jeg
tænkte at jeg nok hurtigt vil være i mål. Løbet blev hurtigt åbnede op. 4-5
ryttere satte et konstant tempo, der gjorde at ingen rigtig kom med angreb. (Tror
også der var nogle der ventede til Bakken) Jeg synes aldrig rigtig bakken kom.
”Eller”! Jo der var en bakke, men ikke som jeg havde forstået den. Og især
Strava´s estimerede procenter var måske lige i overkanten. Jeg oplevede i hvert
ifald ikke bakken som, at det var der ”slaget skulle slås”. I stedet blev det i
sidevinden, for den var der en del af. Små snævre veje og meget vind, var med
til at strække feltet ud, og det galt om at holde sig fremme. Første gang i
sidevinde blev der sat et højt tempo, og det gjorde at folk var lidt trætte da
vi ca. halvejs på ruten ramte et meget åbent stykke, Feltet splittede helt i front (tror
allerede det var splittet lidt inden da) Om det var det hårde tempo eller et stort styrt der gjorde at der kom en 14 mands gruppe afsted inklusiv mig selv
kan jeg ikke sige. (For der var virkelig mange styrtende ryttere i u17 dsv.) Men tempoet var rigtig højt. Det hjalp nok hellere ikke på
det, at jeg var en af de sidste ryttere der kom med. Jeg kom til at lægge nede
bag ved viften, sammen med Nick fra Horsens, og en Silkeborg mand. Mens de oppe foran kørte rundt med
45-47 km i timen. (Da der var voldsom vind gjorde det at man fik minimalt læ
hvis man ikke kom med ind i viften, så man kunne lægge på siden af rytteren i
stedet for bag ved) Så de første 10 min var bare overlevelse. Så uden at
fornærme nogen sad Nick, jeg og Silkeborg over. Men lidt efter lidt
tror jeg vi alle fik pusten igen og kom med rundt. Vi holdte stadig en del på, og der kom aldrig
nogen op bag fra. Da vi kørte ud på 2. og sidste omgang begyndte folk at side
mere over, men vi kørte stadigvæk stærkt. Det begyndte først at blive rigtig
taktisk 4-5 km før mål.
Havde lige været fremme og tage min føring, da det hele
gik fuldstændigt i stå. Også pludselig begyndte "finalen".
Folk angreb på kryds og tværs, og med ca. 800-900m igen angreb Jakob Olsen fra
Silkeborg, troede faktisk vi ville nå ham i spurten. Han vandt med en
cykellængde, så den var rimelig sikker. For mit vedkommende låg jeg for langt
tilbage da spurten blev åbnet, og de små veje og den stærke vind op mod opløbet gjorde at man ikke kunne komme længere frem. Jeg kom dog forbi Adam og Jens Villum på de sidste
15 meter og fik en 5. plads.
Set tilbage i bakspejlet skulle jeg have åbnet spurten noget
før, men er alligevel tilfreds med en 5. plads, for var solgt ud de sidste par
km. Men et super fedt løb med en masse vind og snævre veje.
Tak for lån af foto ;-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar