Rejsen mod Junior Tour De France

Valromey Tour er et 4-dages Junior etapeløb, som hvert år køres parallelt med Tour De France. Løbet går derfor også under navnet "Junior Touren", hvor 21 af de bedste junior team (i 5-mands hold) i verden kæmper om point, ungdom, bjerg, fighter og klasement trøjerne. Der er derfor lige fra dag 1 meget at kører om i et ekstremt hårdt terræn omkring regionen Rhöne Alpes. 

Jeg havde planlagt at tage nogle dage ekstra i Frankrig inden løbet, dels for at vende mig til bjergene og varmen, men også for at lave rekognoscering af løbets nøgle punkter

- samt holde lidt ferie i varmen ;-) . 

Ankomst torsdag aften d. 7 Juli (4-dage til start): 20 min efter at den franske aften hede, havde mødt os velkommen ved indlogeringen på løbshotellet, var jeg på vej ud på min første lette rulletur i Frankrig. Efter en medium hård træning fredag, kunne jeg tydelig mærke hvad en ændring i belastningen og sidestilling betød. Jeg havde rimelig ømme stænger efter at have hakket til den fredag op af Grand Colombier.. En smerte lige over knæet, hvor lårmusklen starter skabte lidt bekymring forude for løbet. Der var dog god tid endnu til at "sårene kunne heles", og lørdagens rulletur gjorde mig godt. En kombination af løbsforberedelsen med nogle aktiveringsintervaller søndag og tilvænning hjalp til at løsne benene op. Jeg var derfor top motiveret og klar til løbets 1. etape, mandag d. 11 Juli.

Stage 1  »  Creys-Mépieu > Saint-Sorlin-en-Bugey  (112km)

Arrangørerne havde udpeget dagen til at være løbets sprinteretape, hvilket gav god mening med 3x kategori 3, som de eneste stigninger på ruteprofilen. Ud fra danske standarder viste det sig dog, at være en del mere kuperet end en typisk flad "sprinter" etape
-En dag i Vejle-Egtved området havde nok været fladere trods alt.. så var vi ligesom igang.

I Danmark køres der normalt i 9-mands teams, men ved Internationale Junior løb under kategorien UCI 2.1 (som er det højst rangeret mulige i min alder = u19) ligger hold-størrelserne normalt omkring 5-6 mand, alt efter hvad arrangørene på forhånd har meldt ud. Sammen med 4 af mine danske holdkammerater fra Team Fabin Sport Slagelse Elite - Gerog Berg, var vi det eneste danske hold i et 105 mands stort felt. 

Farten var høj, med en gennemsnitsfart på 43 km/t, men for mit vedkommende var det mest de våde nedkørsler og varmen de sidste 40 km, som på dagen blev de største udfordringer. Allerede tidligt i løbet måtte vi se holdets sprinter udgå med maveproblemer, mange andre måtte lide samme skæbne som konsekvens af styrt. En stærk 8-mands gruppe endte med at køre om sejren 1.18 foran feltet, efter at have fået et lidt tilfældigt hul på et heldigt tidspunkt med stilstand i feltet. Jeg kom selv ind i feltet som nr. 27, mens teamets bedst placeret ryttere på dagen blev nr. 14. For mig en tilfredsstillende dag, uden for mange spildte kræfter og tidstab. Mit baghjul fik sammenstidig kørt sine sidste km, efter et sammenstød med et dybt hul i vejen. Jeg kunne dog gennemføre på det, trods en 8 cm lang flænge. 

Stage 2  »  Oyonnax  >  Oyonnax   (94km)

Nu skulle bjergene for alvor indtages, med flere passager over 15% sprængte feltet i massevis af små grupperinger. Lige så godt vejret var ved ankomsten 3 dage inden, ligeså koldt og regnfuldt var vores nedkørsler. I bunden af den sidste kategori 1. stigning er jeg i en reduceret frontgruppen. Efter nogle skarpe tekniske sving igennem centrum, står stigningen der som en mur. Hurtigt opstår der huller, og jeg må også selv slippe kort før toppen. Der fra og til mål kæmpede jeg en ulige kamp mod føregruppen. Den franske etape vinder Emilien Jeanniere  ankom derfor: 1min og 40 sekunder før til Qyonnax. 

Stage 3  »  Massignieu-de-Rives > Grand Colombier (105km)

Vores Kongeetape skulle på samme måde som Eliten i Tour De France op af Gran Colombier en 12 km land stigning med 7,4 % i snit, trods 2 små nedkørsler undervejs. Med 2 kategori 1 stigninger og regnvejr inden, var både ens fysiske og mentale formåen under stort pres. Efter mange hårde taktiske udspil opstår der en 18 mands stor udbryder gruppe. Undervejs sker der løbende udskilning, og i bunden af sidste stigning sidder vi ikke mere end 20-30 mand tilbage. Motorcyklen der har tiderne skrevet op melder 46 sekunder op til udbruddet da vi kører ind på Grand Colombier. Efter over 3 timers cykelløb inden den sidste opkørsel, ville man måske tro der blev lagt stille ud Men AK nej.. Øjeblikket bliver der lagt pres på, det er tydeligt hvordan folk går ud over egne grænser, hvilket koster på en så lang stigning. Jeg prøver at finde ind i min egen rytme, og lader små huller opstå for så stille og roligt at hente forankørende ryttere.
     Kilometerne tikker ind.. 1 efter 1 .. sving efter sving. - Folk dør nu! Halvejs kommer der et plateau, hvor stigningen flader ud, jeg kaster min kæde op på stor klinge og læner mine albuer ind over styret, mens jeg dukker hovedet for at opnå et aerodynamisk flow.. Jeg fokusere på at holde et konstant pres i pedalerne, og resultatet er mærkbart.. modsat mig bruger størstedelen af de forankørende dette plateau på at trække luft ind og få væske..Jeg har for længst smit begge dunke og tænker kun på at hente så mange som muligt. Bagenden af udbruddet er nu inde for rækkevidde, og jeg begynder at kunne ané toppen. Jeg kører stærkt nu! Stemningen er ekstrem, noget jeg aldrig har prøvet før. Folk står med ko-klokker og undervejs skriger folk på fransk.. Resultatlisten viser at ikke en eneste rytter har samme tid. Alle kommer altså dryssende ene og alene af konsekvens fra de tiltagende stigningsprocenter mod toppen. Jeg kommer ind som nr. 22 på etapen, (selvom at størstedelen af udbruddet holdte hjem) og springer frem på en samlet 26. plads, som bedste dansker i løbet. Desværre måtte Joakim Lisson fra mit team udgå mod slutningen af dagens etape, efter at have styrtet for 3. gang undervejs i løbet. Noget der efter anden etape fik ham i Fightertrøjen / Fairplaytrøjen efter bravt at have løbet i mål med en defekt cykel. 

Målsætningen inden den sidste etape, var klar. Jeg ville i top 20 samlet, og med små 22 sekunder op, var det noget jeg anså som værende inde for rækkevidde´

Stage 4  »  Artemare >  Hauteville-Lompnes   (108km)

  En seriøs omgang bjergbestigning ventede på løbets sidste etape. Profilen lagde op til endnu engang forskydelser i klassementet. Aftenen inden løbet havde vi, som alle andre aftenen for øvrigt, lavet en "raceplan" over samtlige nøgle punkter og skitseret dem ned på vores frempinde.
     Da Masteren hejser det hvide start flag, flyver de første angrebs ivrige Franskmænd ud over stepperne. Det er tydeligt at folk allerede fra første km lider, trætheden sidder i kroppen efter mange høj intense dage med cykelløb. Efter vi har kørt 16 km kigger jeg undrende ned på min før omtalte "race plan" og undre mig lidt over, at vi på nuværende tidspunkt har kørt hårdt op af i 3-4 km, for stigningen skulle egentlig ikke rigtig være startet for "alvor" endnu.. Men ak den fortsætter og efter at have kørt op af i 26 km pjask våde km (i kort / kort, uden svedundertrøje forøvrigt - Man er vel sportsmand)  kom nedkørslen. Føj hvor var det koldt, vådt og mentalt ekstremt hårdt.

Mens kæben stadig klaprede sin højlydte sang, påbegyndte jeg og en reduceret frontgruppe på 60 mand dagens anden opkørsel. Det var tydeligt hvordan folk undervejs måtte strække gevær, flere gik fra at se super velkørende ud til pludselig at være tomt for kræfter. Det havde også været nogle super hårde dage med op imod 7000 hdm på 4 dage. Den anden sidste stigning fik derfor pludselig en enorm reducerende virkning, og i bunden af løbets sidste udfordring var der ikke mere end 40 ryttere tilbage. Efter en veldisponeret opstigning til Grand Colombier dagen forinden, prøvede jeg at udfører samme nr. på 4- etapes sidste 11km lange stigning. Jeg slap derfor front gruppen efter et hårdt udlæg i bunden, men da stigningen kort efter fladede ud og vinden sad lige i hovedet, så var det et forkert valg.. Folk kom ikke dryssende som dagen før som jeg kunne hente 1 efter 1. Istedet blev det en laaang enkeltstart de sidste 25 km indtil Hauteville-Lompnes. I det samlede klasement avancerede jeg derfor ingen pladser, men fastholdt istedet min 26. plads - som bedste dansker. Løbet blev vundet af Niccolo Ferri, efter at have fået trøjen på 3. etape med en sejr på Grand Colombier.

EN kæmpemæssig oplevelse med en fed, fed, fed Tour De France stemning. Noget der helt og aldeles var køreturen og de mange træningsmæssige anstrengelser værd.. også er det jo bare ekstra fedt at kunne holde en uges sommerferie i Syd Frankrig,  med Tour de France enkeltstart, etape og træning på Mont Ventoux som underholdning.

Valromey Tour ✔️ Mont Ventoux ✔️ TDF etape 14 ✔️ #valromeytour #alps #teamspirit #bhbikes #teambh #fabinsport #gripgrab #localhero #sommer #training #vecation #grandcolombier #montventoux

Et billede slået op af Mathias Mortensen (@mathiaswm) den 22. Jul 2016 kl. 6:11 PDT

Pinseløbene 2016 - Silkeborg, Herning og Hammel

Silkeborg: 3 store omg. + 3 små = 122km 

Marcello Bergamo Cup og samtidig 3. afd af Junior cup 

En kuperet rute på smalle veje gjorde folk opmærksomme, hvilket skruede farten gevaldigt op fra start. Jeg var hurtigt fremme efter en god start og kørte med i hvad der virkede fornuftigt. Det var nærmest en fordel at kører med på de smalle veje. Derfor sad jeg også godt fremme i det 130 mands store felt i bunden af dagens første stigning. Det skulle dog ender sådan at ruteprofilens 3 stigninger ikke skabte løbet, men tværtimod endte det for en del. Mange røg ud bag fra. De sidste 10 km af ruten blev kørt på en stor hovedvej med en konstant tiltagende vind ind fra højre mod venstre. På 2. omgang satte Roskilde sig frem og splittede feltet i atomer. Vinden havde taget til, og folk blev simpelthen bare sat fra hjul.

9 mand får hul da folk ikke holder hjulet 5 placeringer foran mig. Jeg tager et hurtigt kig over venstre skulder, og må konstatere at hjælpen nok ikke kommer bagfra. Feltet er strukket helt ud, og folk kæmper allerede med tydelig smertefyldte ansigter. 2 mand foran mig kæmper får at lukke hullet men uden at kunne fuldføre jobbet helt.

Mange undre sig over hvordan 10 meter er så "umulige" at lukke.. For det er jo ikke ret meget vel..? Men når 6 mand foran kører 47 i sidevinden, så bliver 10m hurtigt til 100m.. Derfor skal man reagere utrolig hurtigt hvis man vil med. . Jeg klikkede 2 hurtige gear op og så var det ellers full gas! Jeg når op med 3 på hjul, og et stort hul efter dem. Der blev holdt på, og da vi ved målstregen går ud på den sidste af de store omgange har vi et forholdsvis stort hul.

Herning havde ingen med, så de jagtede voldsomt i feltet. Vi kørte dog bare stærkere og vinderen skulle derfor findes mellem vores 13 mands gruppe. Jeg sad sammen med min holdkamerat Martin Mollerup. Vi var dog stadig voldsomt i undertal med 6 mand fra Roskilde repræsenteret i vores front gruppe.

På de små omgange kører 2 Roskilde væk (Jakob Egholm og Mikkel Bjerg) på et kontraryk af mig. De får hurtigt hul, da ingen rigtigt reagere. Derefter prøver jeg 3-4 gange at kører efter, og Mikkel endnu flere dog uden at vi lov. Samtidlige Roskilde ryttere var med det samme på pletten. Vi kommer endnu engang forbi mål og finale klokken ringere (sidste omgang) Jeg tager et hurtigt kig ned, km antallet passer ikke helt med det der var opgivet, men jeg skyder der fra mig. Pulsen er høj, så jeg tænker ikke mere over det.

Der blev rykket godt igennem på de sidste 3. små omgange. Flere gange opstod der huller blandt vores 13. mands gruppe. 

Yderligere 2 fra Roskilde kører væk (Anders Mielke og Mathias Larsen). Martin fra teamet kører mange gange med i kontra ryk, vi nærmere os 2-mands duen, men uden at komme helt tæt nok på.

Jeg rykker kontra på Martin og kommer afsted med Frederik Rodenberg fra Roskilde samt en Tysk-rytter. Vi kommer hurtigt tættere på Anders og Mathias Larsen, (Frederik sidder klart på hjul, da det er hans holdkamerater som jeg prøver at hale ind). Tyskeren bluffer vidst, jeg graver dybt da det nok er sidste chance for at nå op. Efter at have taget en god gammeldags dingerføring rykker Frederik og springer med tyskeren på hjul op til Anders og Mathias Larsen. De planter mig altså som en strandet hval. Syren er i max og jeg er godt presset.

Jeg tager et kig bag ud og prøver at holde wattene ind mod mål, det virker ikke til de kommer nærmere bagfra, men jeg kommer hellere ikke rigtigt tættere på de forankørende. Den skal bare holdes stram de sidste 2 km ind mod mål. Jeg svinger venstre og kører mig helt ud for at kører over stregen i en god placering. Desværre har de ved mål kiksede vores manglende omgange og de har derfor ringet for tidlig med klokken. Jeg kører derfor totalt kvæstet over stregen, for så at må sande at de stadig restere en lille omgang... total nedtur. Jeg bliver hentet bagfra af gruppen og kører spurten for Martin, som bliver 2ér i gruppen og dermed samlet nr. 6. Jeg bliver selv nr. 11, hvilket er super godt i et meget hårdt besat løb. Men eftersom jeg allerede havde været ved det, som jeg troede var den endelige målovergang bare bedre placeret, så var jeg fandme kald..! Jeg skulle bare have været mere opmærksom på de resterende omgange. Thats racering....

Herning: 4 store omgange ialt 124,5 km 

2. afdelling af Marcello Bergamo Cuppen

Fladbaneræs når det er bedst. Sidevinden gjorde dog løbet interessant, på en dag hvor benene var til mere end den endelige placering. 

Benene var flyvende som aldrig før, og der blev kørt godt med i stort set det hele den første omgang. Sidevinden var en afgørende faktorer på dagen, med kæmpe udskilning bagfra. Efter 5 km opstår der et stort styrt, hvilket brækker feltet over i 2. 5 fra teamet bliver fanger bag ved og må bruge mange kræfter på at lukke op.

Da jeg hele tiden var aktiv var jeg aldrig rigtig i problemer i sidevinden, for jeg var hele tiden fremme. Resultatet dagen for inden kunne mærkes på selvtilliden. På grund af den måde vi var kørt så voldsom væk på. Lige så mange gange som jeg angreb og kom væk blev jeg halet ind igen. Jeg ved ikke helt hvad der gik galt for at jeg ikke rammer det afgørende huk, men med det kom jeg desværre ikke.

På sidste omgang var jeg hele tiden vågen på 5-6 ryttere, som jeg vidste var stærkere end resten. De ville derfor kunne gøre forskellen når chancen bød sig. Med 10 km til mål sker det som var forventet folk begynder at rykke kraftfuldt, jeg er vågen da 4 stærke ryttere rykker væk. Jeg kører efter men lige i det jeg er ved at komme fri ude i højre side blive jeg svajet af en ordentlig pølsetysker..  Det kostede lige en tur ud i gruset og endnu et misset udbrud. Jeg kommer op og får hentet det stærkt udtyndende felt og rykker forbi. Hele baduljen kommer dog med på hjul, alt imens gruppen som jeg ellers havde været opmærksom på kører væk.

Valdemar fra temaet er godt stegt men ofre sig for at hjælpe med at hente dem ind. Det står dog klart at de resterende i feltet ikke rigtig har mere at give af, så det bliver hurtigt en ulige jagt. På de sidste km rykker jeg væk med 2 andre, men får ikke rigtig hul. De resterende placering bliver derfor kørt i en spurt. Jeg holder den dog stram, og kommer dermed godt igennem det sidste sving. Valdemar kører først igennem og lukker op fra spids. Jeg kører en god spurt og bliver 2ér i gruppen.

Det var derfor ikke en vildt tilfreds Mathias som kørte over stregen efter at haft noget nær de bedste ben dette forår. Lidt skuffende, men fejlen skal nok findes i lidt for ustruktureret kamakazi kørsel.

Hammel: 3 store omgange ialt 84 km 

3. afdelling af Marcello Bergamo Cuppen

Teamet lagde lige fra starten godt med pres på. Jeg sad lige bag tempo drengene fra holdet som lå og kørte rundt, hvilket fik mig i en kunstig position til at ramme dagens største udfordring Pøt Mølle. Mange røg af hen over den 1.3 km lange og hårde stigning, der i bunden ramte stabile 10 %.

Der blev rykket godt igennem på toppen, og jeg kørte selv med uden at nogen fik afgørende hul. Ude på 2. omgang får 4 mand hul og Roskilde sætter sig frem for at jagte. Tempoet blev derfor holdt godt højt, da de havde Frederik Rodenberg i føretrøjen og derfor satsede på en samlede spurt.

2 af de 3 blev halet ind, dog med tempo specialisten fra ABC Morten Hulgaard, som eneste overlevende. Han kunne derfor kører i mål få sekunder foran feltet som vinder.

Bakken var klart mit bedste skud for at komme væk, og trods hård udskilning på toppen og et efterfølgende kontra hug blev det ikke til noget som kunne holde Team Roskilde væk.

Frederik Rodenberg tog feltets spurt efter en meget kaotisk spurt igennem Hammel midtby. Mange sving gjorde de sidste km meget tekniske, og da vi oven i de snørklede veje, skulle overhale Dame A feltet og deres kortege (servicebiler) var der styrt. Jeg prøvede at holde mig til, men i opløbssvinget vælger jeg at trække mig på det grundlag, at jeg havde 1 stor sort Volve på min højre side, og at sejren nok alligevel ikke blev min.


Bedste mand fra teamet blev Frederik Irgens på en fornem 9. plads lige foran Joakim Lission (nr. 10).

Samlede endte jeg lige inde i top 10 i Marcello Bergamo Cuppen med en god følelse i kroppen. 

Fra E3 Harelbeke til Helvede i Nord til Tour de Himmelfart 2016

Det har været en travl opstart på 2016 sæsonen. Tiden efter de første danske cykelløb er blevet brugt på at rejse en del både indelands som udenlands. 

E3 Harelbeke endte alt for tidligt med en dobbeltpunktering. Jeg havde følt overskud hele dagen og var opsat på et godt resultat. desværre måtte jeg se feltet sejle væk, da jeg måtte af cyklen på et kritisk tidspunkt kort inden løbets 2 brosstenstigninger. Hvilket gjorde det umuligt at få opkørsel igen..

Sportslig var Belgien en nedtur, men rent oplevelsesmæssigt var det en fantastisk tur. Med en top-top service fra morgen til aften. Hotellet var fedt, maden var endnu bedre og stemningen den klart bedste :D

Efter Belgien fik jeg kørt et par gode træningspas, samt nogle solide danske Junior løb bla. Hjørring og Aalborg som begge var en enorm mundfuld.. Vinden ruskede os alle kolde, mens regnen bogstavlig talt fjernede synet på de mudderet veje. Jeg har altid kørt bedst når alle har haft det hårdt og det var en sjov omgang trods et smertehelvede. Jeg sluttede nr. 8 i Hjørring efter at have lagt på mellemhånd i 2 mands udbrud det meste af dagen.

Great 2-man performance over 30km ended in tragedy, when @cykelmyggenasbjoern got hit by a car 2 km from the finish. - Luckily he's okay thou 💪🙏🙌 #junior #greatlegs #roadrace #gripgrab #whereissummer #accident #breakaway #champ

Et billede slået op af Mathias Mortensen (@mathiaswm) den 17. Apr 2016 kl. 8:48 PDT

Tour de Himmelfart:
Jeg skriver dette indlæg med ømme stænger efter Tour de Himmelfart. Et af de nok største etapeløb for juniorer i Norden. Det blev en stor succes for teamet efter en noget uhelds-præget forårssæson. Med en 2. plads fra Joakim Lisson på 1. etape (linjeløb) var der lagt kul i ovnen frem mod et godt samlet resultat (læs: klassementet)

På Gadeløbet skulle vi forsvare, og holde udbrud fra at holde hjem som kunne tage tid. Jeg selv nåede ikke rigtig at komme igang, før jeg så mig selv i grøften efter at have undveget et styrt. Det kostede desværre en del kræfter og resulterede i et tidstap på 30 sekunder.


Fredag startede med en enkeltstart som var en personlig succes, efter at have følt det hele spillede for første gang på TTérn.

Om aftenen skulle der køres Kriterium, hvor 1 stigning udgjorde løbets største udfordring. Rundstrækning var utrolig hurtig, så det var svært at komme afgørende væk. Benene spillede max. og overskuddet var der stadig trods 3 hårde starter forinden. Det helle blev dog afgjort i en spurt hvor jeg blev lukket godt og grundigt inde. Bedste mand blev spurt stærke Martin Mollerup på en fornem 5. plads.

En sen aftensmad havde gjort det svært at få depotterne helt fyldt op, så lommerne blev proppet med gels og bars inden konge-etapen på 131 km og 9 besøg forbi kæmpe stigningen Pederstrup .

Aldrig tror jeg kongeetappen er blevet kørt så hård og udmavrende som i år. Det hele eksploderede nemlig ikke som de forgående år, men istedet blev tempoet hele tiden holdt højt. 140 mand blev hurtigt til 60 som blev til 30. Feltet kørte stærkt, og der var hele tiden aktivitet i front med mange ryk og taktiske udlæg for at nå podiet. Efter Enkeltstarten havde vi Joakim Lisson på en samlet 3. plads godt 1½ min efter den førende rytter fra Roskilde (Julius Johansen), men halvvejs blev 2. pladsen en mulighed da han (ham som lagde nr. 2 inden kongeetappen) blev sat fra feltet med 40 km til mål.

Med 2 omgange til mål opstår der tumult kort efter Pederstrup lige inden et skarpt venstre sving. Jeg må lige en hurtig tur ud og tilsé Hveden, ud over styret med mig. Det var dejligt med en tiltrængt pause, men det blev ikke til ret mange sekunders pause inden jeg instinktivt får samlet mig sammen og er oppe på cyklen igen. Efter et manddomskub af den skarpeste kalibre begynder jagten op til det stærkt disseminerede felt. Det kostede lidt kræfter, men op det kom jeg - efter at pulsen fik et knæk ned begyndte smerterne at råbe på sig. Begge håndled var meget ømme især venstre, som til sidst næsten gjorde det umuligt at skifte gear. Derfor besluttede jeg at det ville være mere sikkert at fortsætte videre i eget tempo, så kort inden mål angriber jeg væk fra feltet og får i starten følge af en Herning mand (Andreas Handberg Madsen), senere kommer Mikkel Beck fra Team Mascot op sammen med en fra Amager (som senere ryger af på Pederstrup).



Hurtigt vokser hullet ned til feltet. Med 4 mand ude foran (kørt væk 2 omgange inden) inklusiv min hold kammerat Frederik Irgens, holder vi hårdt på for at lukke hullet op.
Kort inden Perstrup er Frederik Rodenberg fra Roskilde rykket fri fra feltet, han når op og kæmper bravt for at lukke hullet videre op til 4-mands gruppen længere oppe af vejen. Han ved tydeligvis at det er ham som vi alle kigger på, for han ligger godt til samlet.


I bunden af Pederstrup får vi en mellemtid der hedder 34 sekunder, 4 km efter toppen er vi alle 8 samlet godt 1 min foran feltet. (Der blev altså holdt godt på hen over)

Det betyder at der begynder at gå taktik i vores gruppe, og folk begynder ikke at ville fører med rundt. Små ryk kommer, men alle er tydelig ristet. Vi er derfor alle samlet, med 1 km til mål. En kort bakke skaber et ryk fra Mikkel Beck, jeg følger trop men bliver lukket ned af den ene af 2 Roskilde rytter (Mathias Larsen). Han rykker kontra, og får hul sammen med Eigil Nikolajsen fra Team ABC. Min hold kamerat (Frederik Irgens) gøre det eneste rigtige og kører efter. Han får følge af Frederik Rodenberg. -
Mikkel Beck lukker med mig på hjul, lige i det vi kommer op drejer vi skarpt til venstre
 (700m 2 GO!) - dog stadig med Mathias og Eigil små 100m ude foran os andre.

Jeg havde planlagt at komme bagfra med momentum efter svinget, men bliver lukket godt ned af Roskilde rytteren Rodenberg, derefter beslutter jeg at lukke de sidste meter op til de 2 foran, så Frederik kan kører spurten. Da han plejer at have et godt antrit.
Jeg når op med de andre på smækken 400m før målstregen, også rykker Frederik ellers med alt hvad han har. Rodenberg formår dog at kommer blæsende forbi til sidst, og han indtager 1. pladsen. Mathias Larsen kommer med på hjul, og han bliver nr. 2. Mens Frederik Irgens må se sig overspurtet efter mange km med hård aggresiv kørsel. Han er derfor godt ristet, men formår at komme ind på en fin 5. plads med mig på hjul som nr. 6.

Formen er på vej mod et stærkt peak op mod Pinseløbene i weekenden og Driesdage van Axel junior 2016 d. 20 Maj. Jeg er super godt tilfreds med den sidste etape, hvor benene virkelig spillede trods mange hårde km dagene op til.

Trænings-update og weekenden 
Med alle disse krævende etapeløb er trænings-mængden stærkt begrænset i hverdagene. Det hele handler stort set kun om friskhed og vedligeholdelse af formen. Her kører jeg en del korte intensive træningspas, hvilket i cykelkredse kaldes for tapering . Nu skal formen så ellers bare stå sin prøve, efter en hård Tour de Himmelfart, når 1. afdeling af dette års Marcello Bergamo cup skydes igang i Silkeborg (lørdag formiddag)

Tour de himmelfart 2016 blev afsluttet med en 6. Plads på kongeetapen trods et styrt undervejs der kostede 2 forstuvet håndled. - 3'er i holdkonkurrencen efter en fantastisk holdpræstation  dreamteam #hardrace  #accident #crash #gripgrab #teambhfabinsport #bikelife #summeriscoming #races #bepartofthebhteam #bhbikes

Et billede slået op af Mathias Mortensen (@mathiaswm) den 10. Maj 2016 kl. 12:20 PDT

Joakim rykker op og indtager 2. pladsen samlet. Teamet tager det nederste trin i holdkonkurrencen, hvilket bekræfter det høje bundniveau vi har i år.

 Alt kan endnu ske, det hele starter denne weekend imorgen er det i Silkeborg, derefter Herning/Ikast også Hammel. 

Påskeferie, Middelfart og wekkendens Junior Cup

Den danske sæson startede for ungdomsklasserne op i Middelfart. Løbet var utrolig vindblæst og mange kræfter gik spildt på første omgang. 

Efter 3 hårde påskedage på Sjælland og en omgang maveforgiftning hen over weekenden, SÅ var kroppen ikke umiddelbart oplagt og klar til kamp inden mandagens danske sæsonstart.

Jeg var nu egentlig trods omstændighederne rimelig ovenpå mentalt. Vinden var på alles læber og vi (teamet) ville ud og skabe løbet lige fra start... det blev til en mega koldstart (da starten blev udskudt 10 min grundet en sen afvikling af pigefeltet)  Teamet blev beordret ud på sidevindmission fra starten og det blev altså sat i værks.

Feltet er strukket ud få 100m efter starten er gået 

Set i bagklogskabets lys så skulle vi have ventet bare lige 20 sekunder mere inden vi fyrrede den af... Der gik simpelthen for lang tid inden hele holdet var samlet i front.
- 3 mand .. thjo ja vi kørte da stærkt :P MEN 8 mand vil altid kører endnu stærkere.. ;-)

Pulsen og wattene var derfor høje uden at det kostede på konkurrenterne. Det stod derfor hurtigt klart at det var spild af kræfter og vi overlod fronten til et par håbefulde morgen angribende.. der kom et par hug men farten blev primært holdt høj da der allerede efter 5 km kom et 2 km langt grusstykke. Det handlede derfor om at forblive fremme. Teamet tog derfor fronten igen og hamrede ind blandt de 10 forreste. Vi kørte godt til hen over grusset der fløj om ørene på oss. det var feeedt mand!

Feltet var derfor efter små 6 km helt strukket ud. Lige efter grusstykket kunne vi sende den for tiden flyvende Frederik Irgens afsted ud i et 7 mands udbrud, som holdte hele vejen til mål trods at der resterede 100km af løbet. Frederik ender på en fornem 6. plads efter at have kørt Nation Cup dagen før (Gent Wevelgem-Junior)

Efter en hård første omgang følte jeg alligevel en iver efter at komme der ud af .. og da min tidligere hold kamerat Asbjørn Hellemose rykker efter 7 mands udbruddet kører jeg med på hjul.. Hjulet var godt og vi kørte stærkt, men det gjorde det da allerede stærkt reducerede felt også, hvilket resulterede i at vi kort før 2. omg. igen bliver hentet. 

Det var så det.... føj hvor gad syren ikke ud efter den hæslige 1. omgang... Jeg kæmpede som en af de bagerst i feltet og blev sat 3 gange inden for 4 km, grundet indianer kørsel fra mange ryttere (mange små ryk og op og ned i tempo) Hver gang kom jeg stille og roligt tilbage for så at eksplodere alene kort inden grusstykket. ET langt løb blev derfor hurtigt endnu længere, men jeg besluttede mig for at holde kæden stram og kører for træningens skyld. 

Langsomt perserede jeg faldende ryttere, og arbejde mig km efter km op igennem rækkerne. Det blev derfor efter en hel masse vind på snuden til en plads som nr. 19.. Et resultat uden for ambitionerne men efter en hård optakt er det egentlig okay. 

Det hele spillede på 1. omgang og det vil jeg tage med til weekendens første afdeling af dette års Junior Cup. Jeg skal kører en 25 km lang/kort enkeltstart på en hurtig rute i Næstved lørdag med start kl. 11.45 og 114 km Linjeløb (5 omg) med samlet start kl. 10.00 samme sted om Søndagen. 

Påskeferien starter hårdt ud i år: Rund-um-ascheffel +GP UCI Bob Jungels Cup

 

Denne uge har stået på restitution uden de helt store træningstimer. Pausen af cyklen har været tiltrængt og har gjort mig godt. Kroppen og hovedet har været liidt slidt her efter Kuurne Brussel Kuurne. Træning vinteren igennem har fungeret rigtig godt, og jeg vil nu bare igang med at kører cykelløb hver weekend :D

Rund um Asscheffel Lørdag d. 19 Marts 2016

 Effektiviteten og strukturen uge efter uge har rykket mig utrolig meget, og jeg er et helt andet sted formmæssigt end de forgående år. Det er dog også opslidende i længden og efter hårdt arbejdet skulle der gerne komme et par sjovt cykelløb. Man træner jo lige netop for når man skal i kamp. Næste udfordring med Team BH Fabin Sport bliver Rund Um Asscheffel, som er en åbnings-klassiker for mange danskere.

Turen rundt i Nordtyskland imorgen bliver kørt på halvstore men kringlede veje. Terrænet er lettere kuperet med en del rullende bakker med ruteprofilens største ved målstregen. Mange af de startende er nok lettere nervøse samt ekstra ivrige for at komme igang med deres sæson. Så når starten går bliver det nok, som en anden flok køer der skal på græs efter en lang og kold vinter. Jeg kommer ikke til at tage nogle chancer, og løbet bliver for mit vedkommende brugt som opvarmningsløb inden UCI-løbet Bob Jungels Grand Prix om søndagen i Luxembourg. 

GP Bob Jungels UCI Søndag d. 20 Marts 2016 

Vi er 6 startende ryttere som er udtaget fra teamet af. Holdet er bygget op omkring de udtagende fra d. 28 Feburar (K-B-K) med Nicolai Clausen som ny ekstra forstærkning. Han er 1. års Junior, men med en kropsbygning meget alla min, så vil hans lette struktur på passe godt ind til hvad løbets arrangørene har angivet til at være en meget kuperet rute - set ud fra antal højdemeter. 

Vi skal kører på en 12 på en 10,7 km "kort" rundstrækning, der for hver omgang indeholder 136 højdemeter. Ialt skal vi kører 130,8 km)

Søndag den 20. marts står Team BH Fabin Sport – Slagelses U19 team klar til præsentation i årets andet UCI løb, Grand...
Opslået af Team BH Fabin Sport - Slagelse Elite på 17. marts 2016

Direkte link til ruteprofilen: http://www.gpsies.com/map.do?fileId=dyimfrjitxgpmxdx

Løbsberetning fra Kuurne-Brussel-Kuurne Juniors 2016 (28. februar)

2016 sæsonen er blevet skud igang med UCI løbet Kuurne-Brussel-Kuurne 

 - Det skete nede i Belgien i fredags (d. 28 feb) at min største start til dato kl. 12.05 blev igangsat 

Kl. 03:30: Der var tidlig afgang fra Danmark, og en lang transfer skulle først gennemføres inden ankomsten.

Med kørsel om natten var graderne under frysepunktet, ved første stop var cyklerne derfor godt tilfrosset af is. foto: Mogens Lindstrøm

Kl.14.40 ankom vi til Belgien på Hotel Kennedy lige tids nok til eftermiddagskaffen .. World Tour holdet: Etixx-Quickstep havde meldt deres ankomst, og holdets soigneurs var fuld gang med at gøre klar til, at rytterne ville ankomme efter de havde kørt Omloop Het Nieuwsblad 2016 færdig. 

foto: Mogens Lindstrøm

Hotellet var derfor kvalitetstemplet fra top til tå.. ingen indvendinger der :D Buffetten var i hvert fald, for hver en smag. Der var masser af muligheder for at carb loade inden løbet. 

Recon: 

Kl. 17.00: Inden aftensmaden var klar, kunne vi lige nå en hurtig recon runde forbi løbets skrappeste og nok også mest afgørende stigninger. Det blev til små 30 km i det nye tøj fra ALE´med 2x 5 min aktiveringsintervaller bl.a. på brosstens stigningen Oude Kwaremont. 

- En herlig tur :D

foto: Mogens Lindstrøm

Kl. 21.00: Efter aftensmaden og en kort snak med Tom Boonen og Tony i elevatoren blev der afholdt taktik møde - Også var det ellers på hovedet i seng.... med tanker på et hårdt løb i dagen efter.

Kl. 22.00: Senge tid

Kl. 07.40: Godmorgen - En hurtig sidste omgang pakning og tjek af tøjet inden morgenmaden

Kl. 08.00: Æg, havegryn med müsli, 3 kopper kaffe, frugtsalat og brød med pålæg senere... puhhaaa = proppet

Kl. 08.45: Afgang fra hotellet ud til indskrivning / løbsstarten

Kl. 09.15: Ankomst ude i startområdet, der blev fyldt godt med vand og lidt sncaks (hjemmebragte energibars) på og et par toiletbesøg var derfor nødvendige.

Kl. 11.20: Samlede indskrivning og team præsentation

 Ved indskrivningen var der team præsentation foto: Mogens Lindstrøm

Kl. 11.40: Der blev stillet til start, og foretaget gear kontrol (Junior kører med en maksimal gearing der hedder 52t/14t - som man så ikke må overskride) 

Kl. 11.55: Profferne kommer sussene forbi, afsted den går ud på ruten med masterstart

Kl. 12.05: Vi (Juniorerne) = 163 mand blev sendt afsted - Knæk og Bræk (dig) aka kør til du dør :P 

De første 5 km blev kørt som masterstart (bag en bil som bestemte tempoet) = FULL GAS. Løbet er kendetegnet ved små kringlet tekniske vej og passage op over små skrappe stigninger omkring 1-3 km. Det resulterede så også i en hel del styrt, uheldigvis blev teamet rytter Valdemar Kure voldsomt påkørt bagfra efter en hård nød-opbremsning for at undgå faldende ryttere foran. Det gav en del knubs til ham, og han måtte noget uvillig lade sig udgå efter ordre fra holdets ledelse. Som altid fortsatte løbets ubarmhjertige gang, og første stigning blev passeret i et jævnt dræbende tempo. Det konstante høje tempo gjorde at udskillelsen skete bagfra - dog med nogle små udbrudsforsøg undervejs.

Skarp positionskamp på stor klinge: 

Benene var gode, og albuerne var frisk sleben frem mod en positionskamp ind mod Oude Kwaremont. Med 1.2 km til stigningen startede drejede vi ind på smalle veje her var jeg helt med fremme blandt de 10 forreste.. og jeg var virkelig mentalt ovenpå og klar til at indtage løbets afgørende udfordring. Med 200m til stigning var jeg placeret som nr. 30-40, hvilket siger lidt om hvilken positions-kamp der herskede.

Efter teamets recon dagen forinden stod det klart at der skulle skiftes ned på lille klinge inden brostenene begyndte, ellers var risikoen for at tabe kæden relativ høj - hvilket mange også måtte erfare undervejs op. Jeg kæmpede en kamp med at kører mig frem, halvejs oppe fladere stigningen ud, og jeg benytter 20m med cykelsti til at smide den op på den stor klinge igen og lukke et lille hul op til hvor en gruppering er ved at danne en frontgruppe. Et godt og fornuftigt træk i kampens hede, men med stigningsprocenter der igen tager til mod toppen gik min kadence fra 80 til 40 på kort tid == max pain.. ganske enkelt jeg turde ikke skifte ned igen på lille klinge (hvilket nok også var den rigtige beslutning). Der blev rokket og munket de sidste par meter til toppen, hvilket resulterede i at jeg lige nøjagtig fik røven med over i forreste gruppe.

Kuurne-Brussel-Kuurne Juniors - The 2016 raceseason has started #strongeffort #teamspirit #kwaremont #gripgrab #toughrace #bikelife #bhfabinsportjunior #uci #bikerace

Et billede slået op af Mathias Mortensen (@mathiaswm) den 2. Mar 2016 kl. 1:11 PST

Pavé stykket blev det afgørende aspekt: 
Den efterfølgende nedkørsel samlede nogle opståede grupperinger. Kæden blev holdt stram og gearet trådt ud, og da vi 5 km senere kørte ind på løbets flade 3 km lange Pavé stykke var det igen med albuerne fremme for at komme godt ind. I bagklogskabets lys var jeg  her ikke sulten nok for komme godt ind på brostenene, hvilket nok også var et resultat af en høj puls og ømme stænger. Jeg kommer derfor til at lægge for langt tilbage. Et styrt i venstre side efter 500m ender derfor med at blokere for min bane, og jeg mister hurtigt små 10 meter (hvilket virker latterligt enkelt at skulle lukke, men i praksis utrolig svært) Jeg kæmper, men på den anden side af brostenene er jeg 30 sekunder efter og bliver nogle km senere opslugt af det der må betegnes som en forfølger gruppe på 20 mand (heriblandt sidder Frederik Irgens fra holdet)

Vi begynder at kører med rundt for lige at få overblik over hvem der sidder med. Holdets 2 andre ryttere blev sat tilbage af styrt undervejs og havde svært ved at nå toppen af Kwaremont i en ordenligt position.

Rundstrækning og de sidste par km: 
Løbene kommer der ryttere op igen bag fra og en sammensmeltning sker bagfra med 20 km til mål. Vi sidder nu i det der må betegnes som feltet. Foran er løbet kørt. Den gruppe jeg faldt fra er blevet splittet i mindre grupperinger. Disse ryttere endte med at komme dryssende ind over målstregen med små tidsforskelle.

Inde på de sidste 10 km begynder folk at finde rykkende frem. Små udbrudsforsøg bliver hele tiden dannet og halet ind igen. Jeg og Frederik er klart blandt de stærkeste der sidder med fremme og vi er begge meget aktive. Med 5 km til mål kører Frederik igen væk, og sammen med en håndfuld andre ryttere får de hul. Mange prøver at komme op til Frederik gruppe, jeg kører nok med 6-7 gange, før jeg sammen med 2 andre kommer afgørende væk i sidevinden kort før mål.

Jeg fører egentlig bare i bund for feltet jagter tydeligt bag fra, og med 1 km til målstregen vil der ikke være mere at skyde med hvis de får kontakt med os igen. Med 700m igen bliver det sidste sving rundet, og jeg kommer ind på hjul lige tidsnok til at få luft til spurten - Fra 2. position kan jeg derfor med 200m TO GO åbne spurten, og fører vores lille trio først over målstregen små 6 sekunder efter Frederiks gruppe og 10 foran feltet.

Find hele min oplevelse i data her: Ungdom på cykels strava profil

Konklusion: En erfaring rigere i et meget hårdt besat felt, med de bedste fra min årgang.
Det var for mit vedkommende første UCI start nogensinde, og bare løbet i sig selv var en kæmpe oplevelse. Jeg synes det fungerede rigtig godt for mig på dagen, og jeg havde det fint med at kæmpe om pladserne med albuerne først. Grejet fungerede til perfektion takker være god service fra teamets hjælpere der var med på turen.
Med 93 udgående er det at komme igennem et sådant løb uden nogen former for uheld en præstation i sig selv. Det blev til en plads som nr. 33, det er godkendt taget feltets størrelse og niveau i betragtning
- Et hårdt og taktisk løb senere har givet et hak op både mentalt og på formen. Det har giver mig endnu mere selvtillid i min kørestil, hvilket er med til at sætte barrieren højt frem mod den danske sæsonstart i slutningen af Marts.

 Flere fotos af BH Fabin Sport u19

Form med form på - Effektiv træning

Sæsonen begynder at kunne anes i horisonten. Jeg har i år lagt programmet om, og er begyndt væsentligt før med at skyde noget z3 og z4 ind i den ugentlige træning. 

Jeg har haft nogle solide træningsperioder, hvor jeg denne vinter virkelig har forstået hvad effektiv træning indebære. Det har betydet at de længere ture i weekenderne har forgået fremme i vinden- i stedet for på hjul. Her har min watt måler været en utrolig hjælp.
Træningen har mere været fokuseret på en høj ugentlig TSS (training stress score, udregnet efter watt) end timer og km. Jeg er simpelten blevet bedre til at udnytte min watt måler i forhold til sidste år

Kurven er lavet udfra mine træningsture og hårdhed (TSS) af dem. Kurven viser min progression i fitness (lilla) i forhold til stress (grøn) og fatigue (blå)
- Hovedmålet er en jævn stigning i fitness uden at ende i for lav fitness (altså komme i overtræning) Så et velbalanceret forhold mellem træning og rest = bedste langsigtet udvikling i fitness/form

 

Et godt eksempel på en kvalitets træningstur er et pas jeg havde d. 4 Februar - Her kørte jeg:

1) Opvarmning
2) Race simulering: Max på bakke, derefter 20 min SS/omkring z4 (Lige under syregrænsen)
3) 10 min rul/pause
4) 45 min skiftevis imellem 2 min omkring SS/FTP og 3 min højz3/højmedium
5) 30 min rul/pause
6) 2 set af 5x 20/20 (fuld spurt/rul)

Det så ca. sådan ud:

1) Race simulerings intervallet = 

Jeg starter i bunden af en bakke og kører egentlig bare max og holder tempoet udfra stigningsprocenterne = meget ujævne watt (men ligesom man vil gøre det i cykelløb) Derefter får jeg en kort "puster" igennem 2 sving, også starter jeg mit 20 min SS interval (som simulering af et udbrud)

 3) 45 min høj SS i snit 

Efter lidt rul, starter jeg mit interval med 2 korte spurter (angreb fra feltet) også skiftevis i 45 min imellem 2 zoner. Det er for at stresse kroppen mest muligt = opnå den største træningseffekt 

6) 2 set af 5 x 20/20 

Dagens træningspas blev rundet af med lidt syretolerance med 20 sek spurt / 20 sek let rul (OBS: ikke pause med frit tråd, benene skal holdes igang for at kroppen skal arbejde mest muligt, med den syre spurterne opbygger) 

SÅ hvis det ikke allerede var klart, så er tysker træning altså ikke lige mig, men husk! ... Hvad der virker for mig, virker måske ikke for dig.. Men når man nu har taget sig tid til at komme i træningstøjet, så kan man jo ligeså godt få 100% ud af tiden.

OBS: Vil klart anbefale kage og fri hen over ferien + 1-2 måneder til samtlige Junior ryttere ;-)