onsdag den 1. juni 2016

Pinseløbene 2016 - Silkeborg, Herning og Hammel

Silkeborg: 3 store omg. + 3 små = 122km 

Marcello Bergamo Cup og samtidig 3. afd af Junior cup 

En kuperet rute på smalle veje gjorde folk opmærksomme, hvilket skruede farten gevaldigt op fra start. Jeg var hurtigt fremme efter en god start og kørte med i hvad der virkede fornuftigt. Det var nærmest en fordel at kører med på de smalle veje. Derfor sad jeg også godt fremme i det 130 mands store felt i bunden af dagens første stigning. Det skulle dog ender sådan at ruteprofilens 3 stigninger ikke skabte løbet, men tværtimod endte det for en del. Mange røg ud bag fra. De sidste 10 km af ruten blev kørt på en stor hovedvej med en konstant tiltagende vind ind fra højre mod venstre. På 2. omgang satte Roskilde sig frem og splittede feltet i atomer. Vinden havde taget til, og folk blev simpelthen bare sat fra hjul.

9 mand får hul da folk ikke holder hjulet 5 placeringer foran mig. Jeg tager et hurtigt kig over venstre skulder, og må konstatere at hjælpen nok ikke kommer bagfra. Feltet er strukket helt ud, og folk kæmper allerede med tydelig smertefyldte ansigter. 2 mand foran mig kæmper får at lukke hullet men uden at kunne fuldføre jobbet helt.

Mange undre sig over hvordan 10 meter er så "umulige" at lukke.. For det er jo ikke ret meget vel..? Men når 6 mand foran kører 47 i sidevinden, så bliver 10m hurtigt til 100m.. Derfor skal man reagere utrolig hurtigt hvis man vil med. . Jeg klikkede 2 hurtige gear op og så var det ellers full gas! Jeg når op med 3 på hjul, og et stort hul efter dem. Der blev holdt på, og da vi ved målstregen går ud på den sidste af de store omgange har vi et forholdsvis stort hul.

Herning havde ingen med, så de jagtede voldsomt i feltet. Vi kørte dog bare stærkere og vinderen skulle derfor findes mellem vores 13 mands gruppe. Jeg sad sammen med min holdkamerat Martin Mollerup. Vi var dog stadig voldsomt i undertal med 6 mand fra Roskilde repræsenteret i vores front gruppe.

På de små omgange kører 2 Roskilde væk (Jakob Egholm og Mikkel Bjerg) på et kontraryk af mig. De får hurtigt hul, da ingen rigtigt reagere. Derefter prøver jeg 3-4 gange at kører efter, og Mikkel endnu flere dog uden at vi lov. Samtidlige Roskilde ryttere var med det samme på pletten. Vi kommer endnu engang forbi mål og finale klokken ringere (sidste omgang) Jeg tager et hurtigt kig ned, km antallet passer ikke helt med det der var opgivet, men jeg skyder der fra mig. Pulsen er høj, så jeg tænker ikke mere over det.

Der blev rykket godt igennem på de sidste 3. små omgange. Flere gange opstod der huller blandt vores 13. mands gruppe. 

Yderligere 2 fra Roskilde kører væk (Anders Mielke og Mathias Larsen). Martin fra teamet kører mange gange med i kontra ryk, vi nærmere os 2-mands duen, men uden at komme helt tæt nok på.

Jeg rykker kontra på Martin og kommer afsted med Frederik Rodenberg fra Roskilde samt en Tysk-rytter. Vi kommer hurtigt tættere på Anders og Mathias Larsen, (Frederik sidder klart på hjul, da det er hans holdkamerater som jeg prøver at hale ind). Tyskeren bluffer vidst, jeg graver dybt da det nok er sidste chance for at nå op. Efter at have taget en god gammeldags dingerføring rykker Frederik og springer med tyskeren på hjul op til Anders og Mathias Larsen. De planter mig altså som en strandet hval. Syren er i max og jeg er godt presset.

Jeg tager et kig bag ud og prøver at holde wattene ind mod mål, det virker ikke til de kommer nærmere bagfra, men jeg kommer hellere ikke rigtigt tættere på de forankørende. Den skal bare holdes stram de sidste 2 km ind mod mål. Jeg svinger venstre og kører mig helt ud for at kører over stregen i en god placering. Desværre har de ved mål kiksede vores manglende omgange og de har derfor ringet for tidlig med klokken. Jeg kører derfor totalt kvæstet over stregen, for så at må sande at de stadig restere en lille omgang... total nedtur. Jeg bliver hentet bagfra af gruppen og kører spurten for Martin, som bliver 2ér i gruppen og dermed samlet nr. 6. Jeg bliver selv nr. 11, hvilket er super godt i et meget hårdt besat løb. Men eftersom jeg allerede havde været ved det, som jeg troede var den endelige målovergang bare bedre placeret, så var jeg fandme kald..! Jeg skulle bare have været mere opmærksom på de resterende omgange. Thats racering....





Herning: 4 store omgange ialt 124,5 km 

2. afdelling af Marcello Bergamo Cuppen

Fladbaneræs når det er bedst. Sidevinden gjorde dog løbet interessant, på en dag hvor benene var til mere end den endelige placering. 

Benene var flyvende som aldrig før, og der blev kørt godt med i stort set det hele den første omgang. Sidevinden var en afgørende faktorer på dagen, med kæmpe udskilning bagfra. Efter 5 km opstår der et stort styrt, hvilket brækker feltet over i 2. 5 fra teamet bliver fanger bag ved og må bruge mange kræfter på at lukke op.

Da jeg hele tiden var aktiv var jeg aldrig rigtig i problemer i sidevinden, for jeg var hele tiden fremme. Resultatet dagen for inden kunne mærkes på selvtilliden. På grund af den måde vi var kørt så voldsom væk på. Lige så mange gange som jeg angreb og kom væk blev jeg halet ind igen. Jeg ved ikke helt hvad der gik galt for at jeg ikke rammer det afgørende huk, men med det kom jeg desværre ikke.

På sidste omgang var jeg hele tiden vågen på 5-6 ryttere, som jeg vidste var stærkere end resten. De ville derfor kunne gøre forskellen når chancen bød sig. Med 10 km til mål sker det som var forventet folk begynder at rykke kraftfuldt, jeg er vågen da 4 stærke ryttere rykker væk. Jeg kører efter men lige i det jeg er ved at komme fri ude i højre side blive jeg svajet af en ordentlig pølsetysker..  Det kostede lige en tur ud i gruset og endnu et misset udbrud. Jeg kommer op og får hentet det stærkt udtyndende felt og rykker forbi. Hele baduljen kommer dog med på hjul, alt imens gruppen som jeg ellers havde været opmærksom på kører væk.

Valdemar fra temaet er godt stegt men ofre sig for at hjælpe med at hente dem ind. Det står dog klart at de resterende i feltet ikke rigtig har mere at give af, så det bliver hurtigt en ulige jagt. På de sidste km rykker jeg væk med 2 andre, men får ikke rigtig hul. De resterende placering bliver derfor kørt i en spurt. Jeg holder den dog stram, og kommer dermed godt igennem det sidste sving. Valdemar kører først igennem og lukker op fra spids. Jeg kører en god spurt og bliver 2ér i gruppen.

Det var derfor ikke en vildt tilfreds Mathias som kørte over stregen efter at haft noget nær de bedste ben dette forår. Lidt skuffende, men fejlen skal nok findes i lidt for ustruktureret kamakazi kørsel.


Hammel: 3 store omgange ialt 84 km 

3. afdelling af Marcello Bergamo Cuppen

Teamet lagde lige fra starten godt med pres på. Jeg sad lige bag tempo drengene fra holdet som lå og kørte rundt, hvilket fik mig i en kunstig position til at ramme dagens største udfordring Pøt Mølle. Mange røg af hen over den 1.3 km lange og hårde stigning, der i bunden ramte stabile 10 %.

Der blev rykket godt igennem på toppen, og jeg kørte selv med uden at nogen fik afgørende hul. Ude på 2. omgang får 4 mand hul og Roskilde sætter sig frem for at jagte. Tempoet blev derfor holdt godt højt, da de havde Frederik Rodenberg i føretrøjen og derfor satsede på en samlede spurt.

2 af de 3 blev halet ind, dog med tempo specialisten fra ABC Morten Hulgaard, som eneste overlevende. Han kunne derfor kører i mål få sekunder foran feltet som vinder.

Bakken var klart mit bedste skud for at komme væk, og trods hård udskilning på toppen og et efterfølgende kontra hug blev det ikke til noget som kunne holde Team Roskilde væk.

Frederik Rodenberg tog feltets spurt efter en meget kaotisk spurt igennem Hammel midtby. Mange sving gjorde de sidste km meget tekniske, og da vi oven i de snørklede veje, skulle overhale Dame A feltet og deres kortege (servicebiler) var der styrt. Jeg prøvede at holde mig til, men i opløbssvinget vælger jeg at trække mig på det grundlag, at jeg havde 1 stor sort Volve på min højre side, og at sejren nok alligevel ikke blev min.


Bedste mand fra teamet blev Frederik Irgens på en fornem 9. plads lige foran Joakim Lission (nr. 10).

Samlede endte jeg lige inde i top 10 i Marcello Bergamo Cuppen med en god følelse i kroppen. 























Ingen kommentarer:

Send en kommentar