fredag den 29. juli 2016

Rejsen mod Junior Tour De France

Valromey Tour er et 4-dages Junior etapeløb, som hvert år køres parallelt med Tour De France. Løbet går derfor også under navnet "Junior Touren", hvor 21 af de bedste junior team (i 5-mands hold) i verden kæmper om point, ungdom, bjerg, fighter og klasement trøjerne. Der er derfor lige fra dag 1 meget at kører om i et ekstremt hårdt terræn omkring regionen Rhöne Alpes. 

Jeg havde planlagt at tage nogle dage ekstra i Frankrig inden løbet, dels for at vende mig til bjergene og varmen, men også for at lave rekognoscering af løbets nøgle punkter

- samt holde lidt ferie i varmen ;-) . 

Ankomst torsdag aften d. 7 Juli (4-dage til start): 20 min efter at den franske aften hede, havde mødt os velkommen ved indlogeringen på løbshotellet, var jeg på vej ud på min første lette rulletur i Frankrig. Efter en medium hård træning fredag, kunne jeg tydelig mærke hvad en ændring i belastningen og sidestilling betød. Jeg havde rimelig ømme stænger efter at have hakket til den fredag op af Grand Colombier.. En smerte lige over knæet, hvor lårmusklen starter skabte lidt bekymring forude for løbet. Der var dog god tid endnu til at "sårene kunne heles", og lørdagens rulletur gjorde mig godt. En kombination af løbsforberedelsen med nogle aktiveringsintervaller søndag og tilvænning hjalp til at løsne benene op. Jeg var derfor top motiveret og klar til løbets 1. etape, mandag d. 11 Juli.


Stage 1  »  Creys-Mépieu > Saint-Sorlin-en-Bugey  (112km)

Arrangørerne havde udpeget dagen til at være løbets sprinteretape, hvilket gav god mening med 3x kategori 3, som de eneste stigninger på ruteprofilen. Ud fra danske standarder viste det sig dog, at være en del mere kuperet end en typisk flad "sprinter" etape
-En dag i Vejle-Egtved området havde nok været fladere trods alt.. så var vi ligesom igang.



I Danmark køres der normalt i 9-mands teams, men ved Internationale Junior løb under kategorien UCI 2.1 (som er det højst rangeret mulige i min alder = u19) ligger hold-størrelserne normalt omkring 5-6 mand, alt efter hvad arrangørene på forhånd har meldt ud. Sammen med 4 af mine danske holdkammerater fra Team Fabin Sport Slagelse Elite - Gerog Berg, var vi det eneste danske hold i et 105 mands stort felt. 

Farten var høj, med en gennemsnitsfart på 43 km/t, men for mit vedkommende var det mest de våde nedkørsler og varmen de sidste 40 km, som på dagen blev de største udfordringer. Allerede tidligt i løbet måtte vi se holdets sprinter udgå med maveproblemer, mange andre måtte lide samme skæbne som konsekvens af styrt. En stærk 8-mands gruppe endte med at køre om sejren 1.18 foran feltet, efter at have fået et lidt tilfældigt hul på et heldigt tidspunkt med stilstand i feltet. Jeg kom selv ind i feltet som nr. 27, mens teamets bedst placeret ryttere på dagen blev nr. 14. For mig en tilfredsstillende dag, uden for mange spildte kræfter og tidstab. Mit baghjul fik sammenstidig kørt sine sidste km, efter et sammenstød med et dybt hul i vejen. Jeg kunne dog gennemføre på det, trods en 8 cm lang flænge. 

Stage 2  »  Oyonnax  >  Oyonnax   (94km)


Nu skulle bjergene for alvor indtages, med flere passager over 15% sprængte feltet i massevis af små grupperinger. Lige så godt vejret var ved ankomsten 3 dage inden, ligeså koldt og regnfuldt var vores nedkørsler. I bunden af den sidste kategori 1. stigning er jeg i en reduceret frontgruppen. Efter nogle skarpe tekniske sving igennem centrum, står stigningen der som en mur. Hurtigt opstår der huller, og jeg må også selv slippe kort før toppen. Der fra og til mål kæmpede jeg en ulige kamp mod føregruppen. Den franske etape vinder Emilien Jeanniere  ankom derfor: 1min og 40 sekunder før til Qyonnax. 


Stage 3  »  Massignieu-de-Rives > Grand Colombier (105km)

Vores Kongeetape skulle på samme måde som Eliten i Tour De France op af Gran Colombier en 12 km land stigning med 7,4 % i snit, trods 2 små nedkørsler undervejs. Med 2 kategori 1 stigninger og regnvejr inden, var både ens fysiske og mentale formåen under stort pres. Efter mange hårde taktiske udspil opstår der en 18 mands stor udbryder gruppe. Undervejs sker der løbende udskilning, og i bunden af sidste stigning sidder vi ikke mere end 20-30 mand tilbage. Motorcyklen der har tiderne skrevet op melder 46 sekunder op til udbruddet da vi kører ind på Grand Colombier. Efter over 3 timers cykelløb inden den sidste opkørsel, ville man måske tro der blev lagt stille ud Men AK nej.. Øjeblikket bliver der lagt pres på, det er tydeligt hvordan folk går ud over egne grænser, hvilket koster på en så lang stigning. Jeg prøver at finde ind i min egen rytme, og lader små huller opstå for så stille og roligt at hente forankørende ryttere.
     Kilometerne tikker ind.. 1 efter 1 .. sving efter sving. - Folk dør nu! Halvejs kommer der et plateau, hvor stigningen flader ud, jeg kaster min kæde op på stor klinge og læner mine albuer ind over styret, mens jeg dukker hovedet for at opnå et aerodynamisk flow.. Jeg fokusere på at holde et konstant pres i pedalerne, og resultatet er mærkbart.. modsat mig bruger størstedelen af de forankørende dette plateau på at trække luft ind og få væske..Jeg har for længst smit begge dunke og tænker kun på at hente så mange som muligt. Bagenden af udbruddet er nu inde for rækkevidde, og jeg begynder at kunne ané toppen. Jeg kører stærkt nu! Stemningen er ekstrem, noget jeg aldrig har prøvet før. Folk står med ko-klokker og undervejs skriger folk på fransk.. Resultatlisten viser at ikke en eneste rytter har samme tid. Alle kommer altså dryssende ene og alene af konsekvens fra de tiltagende stigningsprocenter mod toppen. Jeg kommer ind som nr. 22 på etapen, (selvom at størstedelen af udbruddet holdte hjem) og springer frem på en samlet 26. plads, som bedste dansker i løbet. Desværre måtte Joakim Lisson fra mit team udgå mod slutningen af dagens etape, efter at have styrtet for 3. gang undervejs i løbet. Noget der efter anden etape fik ham i Fightertrøjen / Fairplaytrøjen efter bravt at have løbet i mål med en defekt cykel. 




Målsætningen inden den sidste etape, var klar. Jeg ville i top 20 samlet, og med små 22 sekunder op, var det noget jeg anså som værende inde for rækkevidde´


Stage 4  »  Artemare >  Hauteville-Lompnes   (108km)

  En seriøs omgang bjergbestigning ventede på løbets sidste etape. Profilen lagde op til endnu engang forskydelser i klassementet. Aftenen inden løbet havde vi, som alle andre aftenen for øvrigt, lavet en "raceplan" over samtlige nøgle punkter og skitseret dem ned på vores frempinde.
     Da Masteren hejser det hvide start flag, flyver de første angrebs ivrige Franskmænd ud over stepperne. Det er tydeligt at folk allerede fra første km lider, trætheden sidder i kroppen efter mange høj intense dage med cykelløb. Efter vi har kørt 16 km kigger jeg undrende ned på min før omtalte "race plan" og undre mig lidt over, at vi på nuværende tidspunkt har kørt hårdt op af i 3-4 km, for stigningen skulle egentlig ikke rigtig være startet for "alvor" endnu.. Men ak den fortsætter og efter at have kørt op af i 26 km pjask våde km (i kort / kort, uden svedundertrøje forøvrigt - Man er vel sportsmand)  kom nedkørslen. Føj hvor var det koldt, vådt og mentalt ekstremt hårdt.

Mens kæben stadig klaprede sin højlydte sang, påbegyndte jeg og en reduceret frontgruppe på 60 mand dagens anden opkørsel. Det var tydeligt hvordan folk undervejs måtte strække gevær, flere gik fra at se super velkørende ud til pludselig at være tomt for kræfter. Det havde også været nogle super hårde dage med op imod 7000 hdm på 4 dage. Den anden sidste stigning fik derfor pludselig en enorm reducerende virkning, og i bunden af løbets sidste udfordring var der ikke mere end 40 ryttere tilbage. Efter en veldisponeret opstigning til Grand Colombier dagen forinden, prøvede jeg at udfører samme nr. på 4- etapes sidste 11km lange stigning. Jeg slap derfor front gruppen efter et hårdt udlæg i bunden, men da stigningen kort efter fladede ud og vinden sad lige i hovedet, så var det et forkert valg.. Folk kom ikke dryssende som dagen før som jeg kunne hente 1 efter 1. Istedet blev det en laaang enkeltstart de sidste 25 km indtil Hauteville-Lompnes. I det samlede klasement avancerede jeg derfor ingen pladser, men fastholdt istedet min 26. plads - som bedste dansker. Løbet blev vundet af Niccolo Ferri, efter at have fået trøjen på 3. etape med en sejr på Grand Colombier.

EN kæmpemæssig oplevelse med en fed, fed, fed Tour De France stemning. Noget der helt og aldeles var køreturen og de mange træningsmæssige anstrengelser værd.. også er det jo bare ekstra fedt at kunne holde en uges sommerferie i Syd Frankrig,  med Tour de France enkeltstart, etape og træning på Mont Ventoux som underholdning.












Ingen kommentarer:

Send en kommentar