fredag den 28. august 2015

Brædstrup cykelløb resume og (lille) Vejle optakt

I går (onsdag) blev der lukket op for sluserne og kørt en god omgang hverdags cykelløb. Det skulle være det nye sort i dansk cykel sport, hvilket jeg synes er et utrolig godt koncept- 

Med start kl 18.00 på en hverdag, var felt-størrelserne i de forskellige klasser også der efter (læs: små). Alle de tunge drenge var dog stadig at finde på startstregen, også var der jo også lige samkørsel med b-klassen til at holde tempoet oppe. 

Trods samkørsel havde vi individuelle point rækker. Med 10 præmier i Junior skulle kæden holdes stram. Men med en del aktivitet fra Hammel CK lykkedes det os at være godt med fremme under hele løbet. 

Det var en hurtig omgang, bogstaveligt ;-)

Ruten var nemlig i medvind og med et let fald i landskabet de første 5 km var farten i starten oppe i den høje ende af 40érne, det ændrede sig dog lidt undervejs og vi endte på en snitfart på 42 km/t.  

Især smedebakken 4 km før mål trak tænder ud, bakken i sig selv var ikke nok til at skabe de helt store splittelser første gang hen over.

Det sørgede en led sidevind dog for på toppen, og der blev feltet ligeså stille slidt op, og delt ind i mindre grupper. Jeg havde en af de dage hvor benene gjorde ekstra ondt og maven rumlede uden grund (mave kramper) dog fik jeg glemt ballerne sammen og holdte på og kom med rundt ind i viften.

Mange prøvede undervejs i løbet at skabe hul, jeg var især mest aktiv på 2. omgang hvor jeg var med i forreste gruppe ved målstregen, det kostede så på 3. omgang hvor jeg røg ned i 2. gruppe i sidevinde, men hullet blev lukket i samarbejde med Tore Thøgersen fra Riwal og altid dagens mand (Sebastian fra HCK)

Seb kørte et fantastisk løb, hvor han undervejs kørte alt ind, hvis han ikke lige selv kom med første gang.

Last lap:
Med trætte stænger efter at have lukket hullet op til den forreste gruppe, måtte jeg tage et par dybe indåndinger. Alt mens en større udbryder gruppe på 15 mand slap afsted. Sebastian og Andreas Brandt var dog utrolig træk villige og de lukkede stort set hullet ved bunden af smedebakken (900m med 6.5% i snit)



Jeg havde fået luften og sad godt med op over, et par hullet blev lukket op til forreste gruppering, imellemtiden formåede Rasmus Lund og Rasmus Byrial at slå det afgørende hul, da det gøre kort inden vi alle er samlet igen.

I sidevinden bliver der rykket godt på hinanden, mens Riwal tager ansvar. Vi ender omkring 30 mand sammen med 1 km til mål.

Silas Toftemark udnytte en tøven kort inden 2. sidste sving og hapser sidste trin på skamlen.

Jeg rammer svinget som nr. 15, men stryger perfekt igennem opløbsvinget og skyder forbi 5-6 mand. Pga. sammenkørslen med B-feltet virker det først som om jeg bliver 9-10 stykker, men kun Arne Birkemose formår at slå mig i spurten og jeg bliver derfor nr. 5.



























Konklusionen må være, at der var god stemning derude. Et super godt arrangement og en fin afvikling af primær overrækkelsen kort efter løbets afslutning. 

I forhold til min egen præstation, så bliver det 4 ud af 5 stjerne. Da jeg lige nøjagtig misser en ellers oplagt chance for at komme på podiet. EN efrafing rigere, og et hak op på formen. 
- Alt godt frem til Vejle, hvor der skal køres stærkt. Jeg krydser fingre for at maven forholder sig i ro, så jeg kun skal bakse med smerterne fra benene. 


Kun 1 cykelløb denne weekend = Vejle 

Løbet i Vejle køres imorgen og er på 121,1 km. Grundet et afbud fra Vejles ellers så kendte udfordring i form af Højen Skovvej (læs: en leeed bakke på den gamle rute) lander vi på væsentlige færre højdemetere end normalt. Dermed får vi en mere konstant kuperede rute,  med opløbsbakken på Gl. Koldingvej som højdeprofilens eneste rigtige udfordring. Vi skal køre 7 omgange, og jeg forventer at side med blandt de forreste efter gode ben i Onsdags.                                                                    Dog er jeg ved at få en forkølelse på nakken, men mon ikke en ordentlig salve af næsespray løse det problem ... -(den der ikke er på dopinglisten selvfølgelig) :P

tirsdag den 25. august 2015

Opsumering af Lindberg Cup i Sønderborg

Sønderborg 130 km 



Sydens varme holdte de gode takter, og der blev kørt kort/kort og indtaget utrolig meget vand. 

I min optakt til løbet, havde jeg beskrevet en teknisk udfordring opbygget som et klassisk "belgier løb", med brosten i opløbet på toppen af en hård men jævn bakke.                                    Derudover var de kringlede veje undervejs et led i mange angrebs forsøg. 

Efter blot 8 km med cykelløb blev løbet neutraliseret, da en landmand åbenbart synes han lige skulle klare høsten, her midt om sommeren på en højtstående solskinsdag... TSSSK.. ;-) 

Det varede dog ikke mere end 1-2 min af cyklen inden vi igen ræsede der ud af..

Efter 18 km opstår der et rimelig voldsomt styrt. Med +60 i timen kostede det 2 rytter en tur med ambulancen (brækket kraveben). Asbjørn fra Hammel røg også rimelig hårdt ned og udgik efterfølgende. Styrtet skete på en forholdsvis bred hoved få placeringer foran mig, så jeg nåede at styre udenom rytterne., men ikke at flygte fra en flyvende cykel, der endte med at ramme mig frontalt ind på styret. . Mirakuløst formår jeg at blive oprejst, men ryger dog ud af pedalerne og ned og side på overrøret. Et par baldrede testikler er dog ingenting i forhold til, hvis jeg havde ramt asfalten med hovedet først. 

Det kostede så til gengæld lidt tilvænning at køre med et skævt styr. (4 cm mod højre) og jeg misser morgenudbruddet. Heldigvis er Sebastian, Mikkel Fenneberg og Dreyer på pletten og de formår alle at være præsenteret i en større gruppe der køre tidligt i løbet. 

Jeppe køre meget offensivt og er på mærkerne hver gang nogle prøver at køre væk. Det koster dsv i sidste ende, og han må kapitulere med med små 50 km til mål, lige inden udbruddet bliver halet ind igen. 

Ved en sammensmeltning med 30 km til mål begynder der igen at være mange rytter oppe på dupperne. Jeg prøver at køre med en del gange, men ved udgangen til sidste omgang var det hele samlet. 

One to go:
Og pludselig var alt rangarok. Folk var tydligvis udmattet efter mange hårde km, og der opstod hurtigt små grupperinger.
Jeg ender selv i 2. gruppe med Mikkel Dreyer. Sammen har vi Fenneberg, Sebastian og Rasmus Kolmos ude i forreste gruppe. Dsv ryger Rasmus Kolmos med krampe kort inden mål. Mikkel bliver 8ér og Seb 11 ér- 

Hvad med gruppe 2 ? 
Dreyer og jeg holder lav profil og lader Ballerup om at hive front gruppen ind, dsv er tempoet ikke højt nok, og folk begynder med 5 km til mål at angribe på hinanden. EN lille bakke med 4 km til mål fik benene til at gløde, og syren skød frem i et par trætte stænger. Jeg kommer dog med op over og tager et par tunge indåndinger, inden jeg i sidste sving (1 k to g) rykker mig fri, hurtigt føltes det hele meget forkert, og med 400m til mål suser de andre udenom. Jeg ruller efterfølgende roligt de sidste m ind over stregen. 

Konklusion: 
Selvom jeg ikke rammer mine forvetninger om at komme med i det tidlige udbrud, grundet omstændighederne med et skævt styrt, så er jeg ok tilfreds. 

Formen for efterårs sæsonen er ved at have indfundet sig et sådan niveau, så det hele begynder at blive sjovere. Træningspassende bliver krævende i denne uge, frem mod Vejle løbet på lørdag. Ruten er dsv. blevet ændret. SÅ Højen Skov (kæmpe bjerg) vej ;-) ikke er med mere, der er egentlig kun opløbsbakken som udfordring foruden vind fra siden :P men inden da køres der cykelløb i Brædstrup imorgen (onsdag) med start kl. 18.00 for Junior 



































lørdag den 22. august 2015

Lindberg Cup i sydens varme

Sønderborg Cykel Klub har i  forbindelse med deres 75 jubilæum spækket denne weekend med cykelløb omkring Sønderborg og Dybbøl-Banke. 

Imorgen (søndag) er der cykelløb for ungdomsklasserne + A, mens der idag (lørdag) køres løb for de øverige klasser på en Kriterium´s lignende rute nær Sønderborg læs om det her

Ruten: 

 100hdm bliver til 900 efter 130 km. Der køres nemlig på en 14,5 km "kort/lang" kuperet rute omkring Dybbøl-Banke. 






Ruten indeholder mange kringlede små´veje, hvilket giver løbet nogle tekniske aspekter som kan føre til et spændende cykelløb. Det betyder samtidig også at alle vil prøve at holde sig fremme, og stikke afsted på de første km, indtil der kommer mere kontrol over det hele (nok ca. omkring det tidspunkt når det går op for folk at vi ikke "alle" kan lægge forrest)



Det bliver nok en mindre gruppe som får "lov" til at køre i starten, hvorefter en større skare af de stærke gutter 10-12 mand ryster sig fri senere i løbet med rå power. Derfor vil jeg prøve at være på forkant med løbet, og så forhåbelig være ude foran når ballet åbnes.

- Syden varme? Ja måske... DMI lover ihvertfald rigtig sommervejr -



fredag den 21. august 2015

Kolding / Vejen resume

Med skolestart i 2 HHB på IBC i Kolding udeblev optakten til Kolding og Vejle

Her fås et kort resume fra de vidt forskellige løb Kolding og Vejen. 

Humøret var højt fredag eftermiddag, da Mikkel Dreyer fra Ålborg og Sebastian Baldtzar ankom til krogen 5. Jeg havde gjort alt for at få Kolding fremvist fra dens bedste side, men vejret stod mig ikke ligfrem bi, og det blev dermed en (recon) rulletur på ruten i let regnvejr.

Selvom timerne i sengen blev mange, så fulgte søvnen ikke helt derefter. Snakketøjet var iorden og det samme var energi niveauet fredag aften.

Vækkeuret var pålidelig og ringede kl. 8. Morgenmaden blev indtaget i god tid til lidt hyggesnak inden turen gik mod Køreteknisk anlæg, hvor starten skulle forgå lidt over 12.

Resultat mæssigt var løbet ikke en succes, men rent mentalt og erfaringsmæssigt er jeg godt tilfreds. Det blev et hårdt løb, med utrolig offensiv kørsel. Man følte sig næsten helt som en flok u17 ryttere igen. RYK mig her, og RYK mig der...



10 mand kommer væk sammen med Mikkel Dreyer fra HCK. Sebastian og Jeppe (HCK) rykker efterfølgende ude i sidevinden på det flade, sammen med 1 rytter fra Nyborg. Jeg får senere kontakt sammen med 1 fra Herning, Bravida og Roskilde Junior, men med 3 mand i samme gruppe lægger den ligsom lidt på vores banehalved og det ender med at vi slider os selv op i forsøget på at hente gruppen foran.

Jeg må kapitulere da jeg rammer zone rød midt på opløbsbakken efter rytteren fra Roskilde går frem og sætter et hasaderet tempo, og da jeg allerede er godt kvæstet efter en hård føring i bunden af bakken ryger jeg lige inden vi køre ud på næste omgang. Jeg geare ned og prøver at få lidt luft til systemet, men på ingen tid hamre en gruppe på 8 ryttere forbi mig, med max watt for jeg lidt mere fart cyklen, men når knapt med i mere end 30 sekunder før jeg må slippe. Derefter er der kun et udtyndet felt tilbage, som samler mig op, inden jeg efter 1½ time vælger at stå af for at være klar til Veje dagen efter. Men også pga. en forstrækning øverst i læggen omkring sammenhæftningen der går på undersiden af knæet. Noget jeg havde haft problemer med siden kongeetappen i Vejle.

Vejen - Flad ræs 
Ruteprofilen sagde fladræs, men virkeligheden var noget andet. Landskabet gik konsekvent op og ned, hvilket rent "guf" for udbryder konger, som var klar på at udnytte en lille bakke som angreb. 

Hvis Kolding løbet var som et u17 løb, så var dette som en koloni af små ivrige Indianere... Altså var der utrolig mange uorganiserede ryk. Det var derfor også umuligt at dække dem alle, jeg følte rigtig gode ben på dagen og var egentlig med i rigtig mange små ryk hele løbet igennem. Dsv. køre udbruddet væk i bunden af rutens eneste "lille" bakkedrag på et konta ryk fra en mindre gruppe, hvor jeg selv sad.

Jeg husker at tænke.."det sku seriøst det der", også på trods af at vi kun havde kørt små 10-15 km. Pga lige at været blevet hevet ind var jeg rimlig død og følte intet overskud til at kunne gå efter. Det gjorde Jeppe fra HCK dog, og han fik senere kontakt med udbryder gruppen sammen med den senere vinder fra Herning Frederik og Anton fra Roskilde.
Jeppe endte som bedste HCK ryttere på en flot 7. plads i et løb der normalt ikke passer en bjergged som ham.

Efter at have fået lidt luft, var jeg igen på pletten og sammen med 3 fra Roskilde 2, Bravida ryttere og 1 fra Herning dannede vi ude på 3. omgang - 2. gruppe, godt 1½ min efter fronten. Vi kom afsted efter et konta ryk på en mindre gruppe med Mikkel Dreyer og Sebastian fra HCK i. (Godt arbejde gutter)

Trods et højt tempo hentede vi ikke yderligere ind på frontgruppen og det blev istedet til en samlet spurt i gruppen, hvor jeg bliver 3ér hvilket gav mig en placering som nr. 19 på dagen.

Konklusion: 
Jeg synes vi lavede en flot hold præstation i Vejen, hvor vi virkelig var godt repræsenterede i de mange små ryk og udbrud der var hele løbet igennem. På egne vejne synes jeg benene var til mere end 2. gruppe, og jeg burde have været med da det afgørende udbrud fik hul på bakken. Men sådan er cykelløb nu engang!
Nogle gange skal der blot 1-2 ryk til før man er med i det afgørende udbrud, mens det andre gange skal mere end hvad 2 hænder kan tælle. Næste udfordring bliver Weekendens Lindberg Sports cup i Sønderborg (søndag) 130 k.




søndag den 9. august 2015

Post Danmark Rundt og (Esbjerg gadeløb beretning)

Konge Etapen i Post Danmark Rundt blev kørt torsdag d. 6 august. 


For profferne blev torsdagens etape kørt i et større samlet perspektiv, da det var 25 års jubilæums udgaven der skulle køres. Af samme grund havde arrangørende fundet posen med kryderi frem og hældt hele indholdet ud over Vejle og omegn. 

Ruten: 

Vejle - Vejle = mange hdm = hårde km 

Starten gik kl. 08.05 fra vejle Torv i grupper af 50 mand. Jeg var ankommet i god tid sammen med min Onkel og en klub kammerat fra Bredebro. Vi var derfor helt først ved startstregen, da vi blev sendt af sted. Med hjælp fra 2 race marshal´s, blev vi ført ud mod Grejsdalen, hvor starten officielt skulle skydes igang.

Men inden vi nåede så langt, skulle vi lige et smut op af koldingvej, da det tydeligvis også var tidligt for de 2 motorkøre som ledte os på vildspor. EN u-vening skulle derfor tages i brug, og til sidst kom vi rigtigt ind i Grejsdalen, men hurtigt var vores Bredebro-Hammel trio gået fra at være nr. 1-2-3 til at danne bagtrop.


Oplevelsen: 

Jeg når lige at tænke, fuck vi bliver sat! inden jeg gemmer mit konkurrence mindset væk og i stedet skifter over på "det er bare et motionsløb, og vi køre for oplevelsen" ;-)

Vi fik da også en kanon oplevelse for alle start pengene, især i Vejle midtby under vores passage ud mod munkebjerg. Stort set al trafik holdt stille, for at vi ikke skulle holde for rødt. På den måde så man byen fra en ny u-trafikerede vinkel, hvor cykeloplevelsen var i centrum.

Jeg var i Vork kørt lidt forude, så jeg lige kunne nå et par minutters hvil i godt selskab. En halv-liter Hyldeblomst saftevand og en banan senere, også var jeg igen på farten ud over Vejle Å-dal. 

Asfalten var malede hvid med MWM og MATHIAS og de stejle passagde omkring Vork/Egtved ved Ravning  og Tørskind blev derfor taget med et smil :D



Efter 5 timer skulle gl. Kongevej passages og denne ny lille udfordring fik sat Kiddesvej i et helt nyt "nemt" perspektiv. Mens Kiddesvej blev taget med et smil på læben, og forhøjet energi fra de mange heppende tilskuer, så blev gl. kongevej/ chr. vintersvej taget med smerte og syre. 

De sidste 20 km var derfor ekstra hårde, og der var ikke meget tilbage i tanken da vi efter 6 timer kunne køre over målstregen inde i Vejle. 

Efter et hurtigt tøj skifte, stillede vi os klar til proffernes ankomst, hvor der var lagt op til en kæmpe fest, med sponsor karavane og live TV- transmission ved målstregen. 

Esbjerg gadeløb: 
I eftermiddag (d. 9/8) kørte jeg gadeløb i Esbjerg, hvor vi havde sammenkørsel med B og C. Det blev efter mange angreb til en samlet massespurt, hvor jeg fik kæmpede mig frem på sidste omgang, så jeg fra 8 position kunne starte min spurt, som gik let op af bakke (4-5 %) 
Jeg kom ind på en samlet 6. plads, og en 2. plads i Junior. 

Resultat listen fra Esbjerg Gadeløb

Ris og ros.. 
Det skal lige siges, at afviklingen af løbet forgik utrolig professionelt. Rundstrækningen var total lukket af, og det på trods at vi kørte på en normal stærk trafikeret vej nær Esbjerg centrum. Det er noget som har ændret sig i en positiv retning siden sidste år, hvor vi "kun" havde halvdelen af vejen til løbet. 
Præmieoverrækkelsen var umiddelbart lige efter vi var kommet i mål, hvilket er stærkt i forhold til andre cykelløb, hvor det kræves at man venter og ser de øvrige klasser køre færdig. Det kostede så samtidig en efterlysning af den samlede vinder, da et hurtigt tøjskifte bare ikke kunne lade sig gøre. Noget andet var, at man måske godt kunne have haft en sekundær podie overrækkelse/hyldest i de forskellige klasser. (Junior, B og C) Det ikke så meget selve præmien men oplevelsen af en hyldest man kunne forbedre. Niveauet er trods et stærkt kørende Junior felt stadig til at se. 

Konklusion og fremadrettet: 

Jeg er utrolig glad for resultatet af denne lille styrke prøve inden Kolding/Vejen løbende i næste weekend.. Det viser blot at formen har fået et godt nyk op af efter Randers Bike Week. 

Nu står den på korte træningspas de kommende dage med høj intensitet. Jeg håber det er nok til at få min vo2 pudset af, uden at jeg opbygger en alt for stor mængde træthed. 





fredag den 7. august 2015

Rander Bike Week - del 2 resume

Dette er 2. løbsberetning ud af 2 fra Lørdag og Søndag d. 1 + 2 august

Læs del 1 her: http://mwmortensen.blogspot.dk/2015/08/rander-bike-week-lbsberetning.html

Hvis du ikke allerede har læst optakten til Rander Bike Week, så kan du finde den her: http://mwmortensen.blogspot.dk/2015/07/randers-bike-week-2015-optakt.html

Med 125 km´s kongeetape i benene inden starten (fra om fredagen), var vi alle nok lidt slukøret med igen i et relativt lille felt at skulle ud på 124,5 km. 

Tempoet blev sat mageligt men stadig højt af et kontrollerende Herning mandskab (da de havde føretrøjen) Det var tydeligt fra starten af, at de på netop denne etape var relative sikker på Søren Siggaards komfortabel føring på lidt over 2 min. Derfor var det oplagt at holde det hele samlet for måske at kunne få en sejr med hjem.
 EN sejre der lå godt til spurt stærke Anders Ællingsøe fra Herning, som inden etapen lagde på en delt 2. plads. (med Hammels Sebastian Baldtzar) og på den måde samtidig få samlet nogle bonussekunder sammen til at skubbe Seb ned på en samlet 3. plads. 

Løbets udvikling - den offensive

Vi vidste godt at der hurtigt ville kunne ske store tidsforskydelser i et så lille felt som det til Rander Bike Week. Derfor prøvede vi at ryste det ellers så stærke Herning mandskab, ved at starte tidlig og skabe et udbrud. Mikkel Dreyer køre på rutens første hårde bakke og for hurtigt følge af hold kammerat Asbjørn Ravn og Mascot-Campus rytteren Mikkel Beck. Herning bruger mange kræfter på at hente  men bliver dog hentet ind  Han angriber nede fra feltet lige inden de 3 udbryder bliver hentet og sammen bliver der kørt fuld gas, efter 5-6 km intens forfølgelses løb fra Herning bliver det hele samlet igen og der bliver gjort klar til den længe ventede massespurt, dog sætter Silas Toftemark tempo og køre alene væk, han får senere selskab af 2 fra sjælland, men deres samarbejde kommer aldrig rigtig op at køre, og omgangen efter ryger den første af de 2 sjællænder af. Trioen der blev til en due formår at holde feltet på afstand indtil 500m før mål. 


Opløbet

Vi havde indkørsel til de sidste 4 km på en lang lige hovedvej, og derfor var der god plads til at køre sig selv frem, inden den sidste knold 3 km før mål. Bakken blev kørt jævnt hårdt fra bunden og på toppen angriber nr. 4 i den samlede stilling fra Ballerup, han fik følge af Seb med resten af feltet på hjul. Det hårde tempo sætter en del ryttere under pres, og på toppen er der et par huller som skal lukkes. Jeg mærker hurtigt syren i benene , men får presset tilstrækkeligt på til at jeg lige kommer med.

Herning har stort set  brugt alle deres lead-out mænd op. HCK tager derfor fronten og leder feltet frem mod opløbsvinget (svinger skarpt mod højre, hvorefter vejen går lidt ned af med 400m til mål) Seb udnytter lidt tøven blandt konkurrenterne og kommer stærkt ud på den anden side af feltet, og med et lille hul sætter han en lang spurt ind. Vinderen fra gadeløbet i Hadsten skyder frem i højre side af vejen, imens avancere jeg et par pladser ved at kaste cyklen skarpt rundt i svinger, cyklen bliver svinget op i fart og med 200m igen kan jeg gå forbi en lille gruppe (nr. 9-13) der har samlet sig i venstre side af vejen. Den fremskydende rytter fra Balerup når lige nøjagtig at hente Seb på stregen, da dermed bliver 2ér og får 6 bonussekunder. Seb indtog dermed 2. pladsen i den samlede stilling. 

Top 10 fra Lørdagens 125 km lange etape


Konklusion på lørdagen 125 km 

Undervejs i løbet følte jeg mig egentlig bedre kørende for hver gang vi ramte rutens 2 knolde. Tror på en måde jeg kom ind til løbet i en så ringe form at jeg undgik at køre mig selv træt, og i stedet blev bedre dag for dag.

Søndag - sidste etape af Randers Bike Week 

Afslutningen var egentlig ikke så slem på papiret, som man kunne forvente af sidste etape. 

46,2 km lyder ikke af meget, men med en skrap stigning over 11 omgange blev der lagt an til et hårdt løb. 

Løbet  
Der forkom ikke så mange angreb og forceringer som man kunne forvente med 1 perfekt stigning som springbræt. Det var ikke så meget et hårdt tempo på bakken der gjorde at folk undlod at angribe, men derimod istedet en lang åben nedkørsel på 3 km lige efter. Herning mandskabet holdt igen det hele i kort snor, for at tage revanche for lørdagens mislykkede spurt forsøg om sejren. Men 2 mascot-campus ryttere valgte at tage kampen op og de stak af sted halvejs i løbet. 

Det så længe ud til at det opskruede tempo i feltet ville være nok til at hente de 2 mascot ryttere ind igen, men med en kæmpe kraft anstrengelse kunne de køre over stregen netop som feltet hentede dem, og de blev derfor lige nøjagtig ikke hentet. 



Sebastian holder sin 2. plads med 1 sekund. Jeg selv kommer ind som sidste mand i en stærk reducerede gruppe, hvilket vidnede om at det var en meget hård og lang spurt der blev kørt. 







onsdag den 5. august 2015

Agerskov Gadeløb løbsberetning

Agerskov Gadeløb 

 Det uofficielle VM i gadeløb blev en utrolig våd, men sjov omgang. Da jeg ankommer til Agerskov er motionsrytterne netop påbegyndt deres gadeløb.
Himlen var direkte grå-sort og det varede hellere ikke længe før skyerne brød ud til en omgang styrtregn. Opvarmningen skulle under alle omstændigheder påbegyndes på et tidspunkt, og da regnen ikke så ud til at ville stoppe måtte jeg finde den opfindsomme side frem.

Jydske-Vestkysen (Tønder) var lige kort forbi for at mærke stemningen - Læs det her: http://www.jv.dk/artikel/2077132:TOender--Ryttere-i-regnvejr
Løbet blev skudt i gang fra forreste geled. Jeg må indrømme at jeg begår en ungdomsfejl ved ikke at køre ruten rundt inden starten. Jeg havde ingen føling med cyklen de første par sving, og bliver egentlig til den fyr jeg beskrev i min optakt der som sving-spasser ville få et ekstra hårdt løb.

Efter 2-3 omgange kom svingendes forskellige sværheder automatisk ind under huden, og bremselængden op til hvert sving blev hurtigt en rutinesag. Så efter 6 min med hektisk kørsel, hvor jeg fik brugt dumme kræfter på at skulle lukke huller efter svingene fik jeg greb med underlaget og kom derefter godt rundt.

Løbet blev kørt hårdt med mange angreb. 
Ja der var stort set ikke et sekund uden ... Jeg prøvede selv et par gange, hvor jeg undervejs fik hjælp af Christian Hellesø som også køre i HCK trikot, men blev hurtigt lukket ned igen, hvilket var meget generealt for hele løbet. Der blev istedet tyndet ud bagfra, hvor vi til sidst kun var en mindre gruppe på 13 mand der skulle spurte om sejren.



Silas Toftemark fra Mascot-Campus vidste sig stærk og angrebsvillig. Trods de mange angreb undervejs i løbet, var han alligevel frisk nok til slut, og kunne se sig selv køre fra 2 b ryttere og dermed snuppe den samlede sejr (nr. 2 Mikkel Møller og Jeppe Tolbøll nr. 3)

Jeg kom selv ind på en 9. plads, og er meget tilfreds med at side med rundt. Der var en del mere overskud end i Randers Bike Wekk, og kroppen reagerede positivt på de mange korte accelerationer.

Jeppe Tolbøll havde inden starten monteret et kamera på hans bagstel af sin cyklen, og du kan se hele gadeløbet, som hvis du var en flue på Jeppes bagdel lige her ;-)
https://www.youtube.com/watch?v=G-yqOwwEBCA&feature=youtu.be

Tak til Jeppe og tak til Agerskov for et fedt gadeløb.

Morgendagens udfordring:
Nu bliver den næste store udfordring konge-etapen motion i Post Danmark Rundt der køres inden profferne kommer ind i Vejle. Derfor køre vi ud af startboksen kl. 08.10 og drager afsted ud nord for Vejle, hvorefter vi igen runder vejle, inden vi køre mod Egtved og Vork bakker. J





tirsdag den 4. august 2015

Agerskov gadeløb - Optakt

Det er første gang jeg selv skal køre løbet i Agerskov. Cykelløbet er kun vokset siden den officielle start i 2004, og er nu ved at være et halvt stort og populært gadeløb. Løbet afholdes som regel i forbindelse med Post Danmark Rundt, enten lige inden eller et par dage efter. I år køres det så sideløbende, hvilket er lidt ærgerligt da enkelte tidligere vindere bl.a. Kasper Asgreen og Nicolai Brøchner så ikke kan stille til start (læs: da de køre PDR) 


Tidligere vindere af Agerskov Gadeløb. 

2004: Poul Erik Bramsen (Agerskov CK91)
2005: Jannik Hyldtoft Hansen (Tønder ACR)
2006: Dennis Boje Nissen (TCM Tønder)
2007: Rune Udby (Glud & Marstrand)
2008: Morten Christiansen (Glud & Marstrand)
2009: Martin Wang Hjørngaard (Stenca Trading)
2010: Michael Damm (Haderslev-Starup CK)
2011: Daniel Vestergård Andersen (Christina Watches - Onfone)
2012: Kasper Asgreen (Kolding BC)
2013: Nicolai Brøchner Nielsen (Bissel Cycling Team)
2014: Rasmus Byriel Iversen (Team Campus Vejle

Det "fede" ved løbet er at der køres sammenkørsel alle klasserne imellem. Det betyder at man har muligheden for, at køre mod nogle ryttere man normalt ikke kan køre mod pga. alders forskel til det daglige licens cykelløb. Det er samtidig en kæmpe udfordring, da niveau forskellene så også er store. Derfor skal man nok være opmærksom og forberedt på at der hurtigt kan opstå huller især igennem de mange sving.

Ruten: 


Der køres traditions tro på en 1.9 km kort runstræknin,g som er anlagt ved at man køre højre rundt som en firkant. Ruten er halv kuperet, med en lille bakke/bukkel halvejs rundt, som nok kommer til at være spring bræt for en del angreb/udbrudsforsøg.

Licens ryttere har start kl. 20.00 og skal køre 20 omg.
Der er også start tidligere på dagen/aftenen for Motionsryttere og mindreårige (under 15 år)

Læs mere om løbet her: 
http://ack91.dk/cykel-l%C3%B8b/gadel%C3%B8bet/

DMI varsler kraftig skybrud omkring trekantsområdet, og 1-2mm i Agerskov omkring kl. 20.00. Hvis det holder stik kommer der pludselig en ekstra faktore i spil, nemlig teknisk færdigheder ud over det sædvanlige. Med glatte veje kan 3, 45-90 graders sving pr. omgang hurtigt blive til mange sving. Hvis man ikke er skarp eller sikker i regnvejr og taber mand 4-5 m pr. sving så kan det hurtigt gå hen og blive en lang aften.
Præcis:  (20omg*3sving pr. omg =60 sving ialt, taber man 5 m pr. sving er det 300m man enten kan hapse som forspring eller som ekstra m der hele tiden skal hentes)

Jeg går ind til løbet for at køre nogle gode trænings km, jeg har fået bekræftet at min gadeløbsform ikke just er i top, men den eneste måde at komme i form er ved at køre sig til det. SÅ jeg skal egentlig bare ud og dræbe mig selv, som jeg normalt vil gøre det til træning. Jeg er spændt på at se hvordan kroppen har det efter Randers Bike Week, men jeg er egentlig nogenlune fortrøstningsfuld og ovenpå mentalt. Lige pt lader jeg op og skal fra kl. 15.00 på DR1 se Post Danmark Rundt med benene oppe.

 Vi ses måske derude ;-) ?

Husk at du kan følge mine træningsture på strava her: https://www.strava.com/athletes/1631581 og jeg lægger garanteret også min præstation fra gadeløbet i Agerskov op. ;-)






Rander Bike Week løbsberetning

Dette er 1. løbsberetning ud af 2 fra Gadeløbet og Kongeeatpen. (torsdag og fredag d. 30 + 31 Juli ) 

Jeg var lettere udsikker omkring min form til indgangen af Randers Bike Week i Torsdags. Det har jeg så fundet ud af, men mere om det senere....

 Optakten var på plads og tingene spillede mentalt da jeg stod klar og trimmet ved startstregen til gadeløbet i Hadsten.. 

1. etape Randers Bike Week – Gadeløb i Hadsten 

 Det positive mindset blev hurtigt kørt midt over af smerte og syrebad fra første meter af.. Løbet blev kørt hårdt og mine ben var ved at falde af hver gang vi ramte rutens bakketop. Med under en km rundt var det ikke lang tid nok til at få min bakkende puls og tilstoppede ben (ad mælkesyre) på plads og derfor gik der hellere ikke lang tid før jeg eksploderede- Jeg må altså bare erkende at bjergben og opbygningen af en bund solid base ikke er nok til et eksplosivt gadeløb som det i Hadsten. Min vo2 og eksplosivitet halter og det skyldes helt enkelt for kort tid med træning inden opstart. Tålmodighed skal derfor til.


 Det hele endte med en spurt, her var der desværre en DCR rytter som var hurtigere på stregen end Sebastian (bedst placeret mand fra HCK)

Top 10 (Resultatliste fra 1. etape)


4 mand i top 10  var absolut en godkendt start og godt udgangspunkt på dette 4 dages etapeløb.


2. etape Randers Bike Week – Kongeetape
 2000 hdm skulle besejres på en meget kuperet rute. Med kun 31 mand til start var der lagt op til nogle lange 125 km fordelt i små splittet felter.

Jeg var så privilegeret at kunne overnatte hjemme ved holdets-mand Sebastian Baldtzar som bor lidt ude for Hammel. Vi var ankommet i god tid inden starten og havde påbegyndt en god lang opvarmning, da jeg ud af det blå punktere et godt stykke væk fra startområdet (ca. 1.5-2 km) Jeg køre med lukket ringe (uden dæk og slange) og burde egentlig godt kunne have rullet "hjem" elle op til service bilen på den flade ring, men ringen lagde sig skævt og kig ind og bremsede alt fremdrift på rammen, så jeg var overladt på gåben.
vi
Sebastian bevidste hvorfor han er holdets gut. Med en kæmpe-mæssig kraft udførelse, alla noget der kunne have lignet et 5 min all out interval op over en stejl bakke og hen over en en fodboldbane frelste han mig ved at hente et nyt baghjul ;-)

SÅ kom ikke her og sig vi ikke fik sved på panden, eller Seb ikke gjorde.. jeg var sku meget rolig og traskede stilfærdigt i vejkanten :P

Selve løbet: 
Stængerne var altså klar og tempoet blev med det samme sat i vejret, og efter 800m kommer vi så egentlig også afsted med 3 mand fra HCK (i det første og afgørende udbrud) 10-11 mand får hul lige inden vi rammer et skarpt 90 graders sving og skal op over rutens første skarpe opkørsel. Jeg må sande at formen igen ikke er helt i top og slipper gruppen kort før toppen. Et par stykker ryger af og nogle kommer op. Det hele ender med at der køre 9 mand væ,k hvor i blandt Sebastian og Asbjørn fra HCK sidder, kort efter indleder Jeppe (HCK) alene jagten op til udbryderne, og når op.

Da vi rammer rutens 2. hårde stigning er jeg tilbage i feltet og med skrattende lunger, prøver jeg at sætte tempo fra bunden, for så at kunne skyde Mikkel Dreyer af sted. Dette lykkeds men ventetiden siden den store gruppe fik hul var for lang og hullet var derfor ikke til at lukke. Dreyer ender derfor sammen med en rytter fra Campus på mellemhånd, men formår at holde sig foran gruppen jeg sidder i med løbets førende rytter (rytteren der vandt gadeløbet i Hadsten om Torsdagen)

I front gruppen køre en rytter fra Herning (Søren Siggaard) væk, Sebastian indtager forfølgelsen sammen med Andreas Kron (Ballerup) og Anders Ællingsøe (Herning) imens måtte Asbjørn (efter at have vundet den første bjergspurt) og Jeppe (sygdom) kapitulere og udgå.

Med Søren i front tog Anders ikke del i førings-arbejdet (læs:da de er hold kammerater) og han køre væk med ekstra friske ben med 2 km til mål, på rutens hårdeste bakke. Sebastian rykker efter men efter 1½ omg. med hårdt forfølgelsesløb inden, formår han ikke at lukke Herning manden. Istedet køre Andreas Kron fra Ballerup forbi på de sidste meter og slår et lille hul. Overall ender Sebastian på en fornem delt 2. plads sammen med Anders Ællingsøe da Andreas Kron tabte nogle kostbare sekunder i gadeløbet dagen før.

Resultatet blev: 

Mange hdm og mange km med få ryttere til start var med til at dele cykelløbet op med store tidsforskelle. 





Jeg kommer ind med det der kunne betegnes som feltet sammen med torsdagens vinder på en 17. plads.


Konklusion halvejs i Rander Bike Week
Jeg følte undervejs bedre ben, og kunne tydligt mærke overskuddet i forhold til de øvrige konkurrenter, når vi kom ud på den sidste time, hvilket skyldes min gode base træning. Derimod halter jeg gevaldigt den første time, hvor løbet blev afgjordt med mange kraftfulde ryk..

Med Sebastian på en delt 2 plads var der glæde i Hammel lejren da vi gik ind til sidste halvdel af etapeløbet. Mere om det i et andet indlæg ...

PS: Næste udfordring bliver Agerskov gadeløb - Det uofficielle VM i gadeløb ;-) Jeg kommer op med en kort optakt inden løbet starter i aften (04/08 kl. 20.00)