søndag den 17. maj 2015

Løbsberetning fra Tour de Himmelfart del 1/3


Sæsonens helt store udfordring blev igangsat Torsdag formiddag da Junior feltet (144 mand) skulle ud på en kuperet rute nær Odder. 


Torsdag d. 14 maj – Linjeløb 65,2 km over 4 omg

Først til start og først ude af startboksen, med 144 mand til start blev det lidt en konkurrence i konkurrencen om, hvem der formåede at være forrest når starten gik. Det førte til nogle lange ventetider i startboksen.

Første bakketop blev paceret og rykkende igangsat, alle havde friske ben og med en bakkespurt efter blot 9 km var tempoet og motivationen helt i top. Jeg kom selv afsted i en 5 mandsgruppe med den tidligere vinder af bakketrøjen. Dog blev vi hentet kort før spurten og måtte se trøjen forsvinde i horisonten.


HCK fik Jeppe Pallesen med i udbrud og min rolle blev hurtigt at "bakke af". Løbet blev dog kørt ufatteligt hårdt og snart var det hele neutraliserede. En skarp trio fra Roskilde formåede at rive sig løs, og de sikrede sig den 2. indlagte bakkespurt, hvorefter jagten gik over stok og sten. De blev hentet med få km til mål, og det stod til at blive en afgørende massespurt, som skulle sikre hvem der skulle have den gule føretrøje.

Jeg selv var godt udkogt efter at have kørt med i nogle heftige ryk. Jeg var derfor aldrig rigtig med i kampen om sejren. Det var Anthon Charmig til gængæld, som kunne iføre sig den gule føretrøje, og stille dig øverst på sejrsskamlen.



Odder CK Havde anskaffet sig Djævlen fra Tour de France 

Jeg kom ind med feltet som nr. 33 


Torsdag d. 14 maj (eftermiddag) – Gadeløb 16 omg

Efter nogle få timers restitution var det op på hesten igen, da gadeløbet i TDH skulle indtages. 
Løbet blev kørt nærmest samme sted som Linjeløbet med Målstregen på samme plads. Forskellen var dog at gadeløbets rundstrækning blot var 1.7 km rundt ;-) Vi skulle derfor forbi mål en del gange..

Gadeløbet var noget af en hektisk sag, jeg formåede dog at sidde med hele veje rundt. Hele løbet igennem gjaldt det om at holde sig fremme for evt. styrt og huller (i feltet, som senere så skulle lukkes). Styrt kom der desværre et par stykker af. 

Der blev kørt efter de 2 indlagte point spurter, noget som Herning Junior tog sig af. Efterfølgende blev der lukket op og det afgørende 8 mands - udbrud kom afsted. Heriblandt nogle af de store kanoner (klasementshåb) som nu pludselige lå ude foran med et hul på omkring 10-15 sekunder.  

Roskilde lagde sig frem i noget der lignede et forfølgelsesløb, men hurtigt gik det vidst op for dem at de havde 2 mand med i udbruddet og derfor stoppede den leg rimelig hurtigt. Med 1 omgange tilbage havde udbryderne 13 sekunder, og jeg lavede en forcering efter et hug fra Python. Det var ikke helt nok til at lukke hullet, men mindre det blev det da. Og i spurten hentede vi faktisk de forrest. Alligevel fik feltet et tidstab på 4 sekunder hvilket skabte lidt undren, da vi efterfølgende på video klart havde formået at lukke hullet? 
Det skal derudover lige siges at der var gevaldig større huller ned igennem feltet, som samtidig burde have kostet nogle ryttere et par sekunder. 

Jeg kom selv ind på en 19 plads, da der ikke var meget tilbage efter jeg prøvede at lukke hullet, bedste mand fra HCK blev Mikkel Dreyer som kørte en flot spurt og blev nr. 16. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar