Turen til djævleøen part 1/2 Lyngby

Det havde været en stress fuld fredag. Jeg fik nemlig rimelig travlt, da jeg omkring fyreaftenstid formåede at knække en skrue der holder saddelen fast. En skrue der ikke bare lige kunne udskiftes, og jeg var derfor tæt på at aflyse turen. For uden cykel vinder man ikke mange cykelløb.

Heldigvis for mig har jeg en mekanikker specialist i min far, da han er født med hænderne rigtigt skruet på. Han formåede på lidt under 1 time at borer den knækkede skrue ud og lave nyt gevind. Alt sammen mens jeg farrede rundt efter min vintercykel, for at gøre den klar (hvis den store plan nu skulle mislykkedes) Det gjorde den ikke, og vi var good to go, og kunne tørre sveden af panden lige få minutter inden Sebastian og Mikkel ankom fra Nordjylland.

Vækkeuret ringede tidligt lørdag morgen. Bilen var pakket så efter en god portion morgenmad var det bare af sted mod Lyngby. 

Lyngby: 
Sebastian, Mikkel Dreyer og jeg var alle 3 lidt trætte efter en laaang bil tur, men en god opvarmning fik stængerne igang.

Vejret viste sig bestemt ikke fra sin bedste side af, og inden starten gik var vejene fyldt med vand. Jeg havde klogt nok valgt at køre med sko overtræk, men alligevel skulle der ikke mere end 1-2 km med cykelløb for jeg var total gennemblødt. De mange angreb og det høje tempo gjorde, at man lige kunne holde på varmen de første 3-4 omgange. Men hurtigt faldt temperaturen ned under 8 grader og ens våde fingre fik pludseligt svært ved at skifte gear.

Jeg kunne godt mærke træningen fra en hård uge, men var dog med fremme og kørte godt med i de forskellige angreb. Ude på 3. omg. får jeg hul med 4 andre, men vi bliver dog efter 5-6 km lukket ned igen.



 På et tidspunkt formår vi (seb, dreyer og jeg) alle 3 at komme med i et 10 mands udbrud og det taktiske aspekt er dermed på vores side.

Halvejs ude på 4. omgang, bliver vi dog alligevel lukket ned af et stærkt reduceret felt. En del rytter vælger ganske hurtigt at udgå (forståeligt nok, vinden tog til og regnen haglede ned over os) mens mange også bare blev sat fra gruppen. Jeg prøvede at holde humøret højt og brugte undervejs Sønderborg sidste år, som motivations faktor. Dengang var vejret også helt ved siden af sig selv, men trods det kunne jeg i sønderborg indkassere en 3. plads.

Seb køre væk i en mindre gruppe, og samtidig mærker jeg hvordan mine gear for hver km reagere dårligere og dårligere. Mit gear kable er simpelthen ved at knække. Jeg tager beslutningen om at køre fra spids og få Mikkel Dreyer frem til Sebs gruppe. Hvilket lykkedes og på nedkørslen mod mål kan jeg ikke mere skifte gear og ryger dermed af gruppen pga. den høje fart og alt for lave gear. (låst sig midt på kassetten)

Jeg runder hurtigt mine forældre og får en status, de mener der stadig er en chance for point, hvis bare jeg gennemføre.  Vi aftaler dermed, at jeg køre en omgang til alene. Når jeg så kommer rundt igen ville jeg få en præcis update med, hvor mange ryttere der er tilbage foran mig.

I mens jeg kæmper med at min gearing (da den pr. automatik skifter ud i det højeste gear, efter som kablet knækker helt over) så køre Seb væk med Rasmus Byriel (Bravida) og Frederik Lund (Odder) kort efter får Mikkel Dreyer kæmpet sig alene op, og 4-mands gruppen får hurtigt opbygget et 2 min forspring.

Da jeg kommer rundt igen (efter at have kørt 1 omg. med 40 i kadance), får jeg af vide, at der er 17 ude foran, og vælger dermed at stå af. (Der var kun point til 12) Jeg ryger direkte ind i bad...

Fuld Finale: 

I mens skal Dreyer og Seb til at køre fuld finale, i 4 mand udbruddet. Uheldigvis for Seb, så punktere han på baghjulet og får en siver på forhjulet, 3 km inden de køre ud på sidste omg.

Sebastian vælger klogt nok at fortsætte ned mod mål, hvor han normalt ville kunne få service (hjul skifte) Men af en eller anden uvis grund så vælger den sjællandske kommisær at nægte Sebatsian mulgihen for at skifte hjul. Hvilket i følge reglsættet er forkert, da man godt må modtage service i normale licens løb så fremt man selv skifter hjulende og ikke forlader ruten.

De var dog ikke til at hugge eller stikke i, og Sebastian måtte se sine 4 sikre point forsvinde ud i horisonten. Om det var en dårlig dag fra kommisærens side af, eller en fejl det fandt vi aldrig ud af. Derfor travede en slukøret rytter ellers i bad.

Mikkel Dreyer var ramt af kulde og havde svært ved at skifte gear i spurten, han indtog derfor den nederste podie placering på skamlen kun slået af formstærke Frederik Lund (Odder) og Rasmus Byriel (Bravida)- Jeg er selv overbevist om at fraværet fra Sebastian var skyld i at sejren ikke kom i hus- HCK havde klart det taktiske overspil, ved at have 2 mand i udbruddet.
Utrolig ærgelig og træls at de aldrig fik muligheden for at kunne skabe løbet på sidste omgang, ved at angribe på skift. Men hvis,, og hvis... Vi måtte derfor bare sætte alt på en spids dagen efter i Roskilde, og vi tog derfor nogenlunde optimistiske afsted ud på jagt efter et gearkable til min basso cykel, og 2x lukket ringe til Sebatsian.

Efter lang tid med dårlig motorvejs netforbindelse fandt vi frem til en cykelforretning, som havde åben en lørdag efter 14.00 og samtidig havde hvad vi manglede.

Mens Sebatsian og Dreyer biksede med at få skiftet hans defekte ringe. Fik min far, og jeg hjælp til, at skifte mit gearkable. Den indvendige kableføring gjorde nemlig jobbet en del sværere. Men efter 1 time med intens arbejde, kunne vi storsmilende, og tilfredse køre til vores campings plads.                 Hvor min Morster og hendes 3 drenge (mine fætre) var så søde, at komme med aftensmad og lækker dessert.