tirsdag den 28. april 2015

Oplevelse efter at have fået et Bikefit

Opsætning af cyklen: 

Jeg begav mig i onsdags mod Børkop for at få fortaget et af de nu meget populære bikefit. Hvor ens cykel og klamper bliver indstillet udfra kroppens finurligheder og specifikke mål.

Man starter med at få set kroppen efter, som et andet lægetjek for fx. smidighed og skævheder/skavanker.

Derefter bliver cyklet sat op i en stationær hometrainer, hvor man skal køre et par minutter under skarpt opsyn (Det er her basis opsætningen forgår: Saddelhøjde, komfort/aggressivt fit osv)

Efterfølgender kommer der vinkler og lasermåling ind over, hvilket henvender sig meget til klampe opsætningen, og hvordan saddelen er placeret i forhold til hvordan ens ben er udformet (lang/kort eller smal/bred lårbenknogle) især er der meget fokus på at skåne knæene, hvilket jeg synes har været super godt, da jeg i Februar har været knæskadet.
Efterfølgende får man sine mål tilsendt, så man altid har mulighed for at se hvad grundindstillingen var (fx. hvis man får en ny cykel) 
Børkop har fået bygget til og i samme omgang indgået et samarbejde med Bikefitting.dk 
Den nye cykelforretning er bare general blevet super cool, også meget større :)

Jeg fik også såler specielt udformet via opvarmning, hvilket skulle give mere svangstøtte og stabilitet. Derudover har jeg haft problemer med min fodpude ved store-tåen som har været øm. Dette har sålerne efterfølgende kommet til livs. Man skal dog lige vende sig til den enorme stabilitet og det ekstra svang støtte der er i sålerne.

Jeg har nu kørt 5-6 ture + cykelløb med den nye opsætningen og har virkelig kunne mærke en positiv effekt. Jeg har kunne side mere nede i bøjlerne uden ømhed i lænden, samtidig har jeg fået 2 sæt kiler under klamperne som giver et mere lige pres på knæet, det synes jeg har givet et bedre tråd.

Konklusionen må være at det har været alle pengene værd. Noget jeg synes man skylder sig selv at få gjort, det er nok en af de mest undervuderede ting i cykelsporten. Det er bare virkeligt vigtigt at man sidder rigtigt og belaster kroppen på den mest naturlige og bedste måde, så man på længere sigt undgår skader og andre skavanker, især da det jo er en sport der kræver mange timer i sadlen.

Bonus info: En mindre justering af hældningen på sadlen har gjort at jeg er foruden siddesår, hvilket må siges at være dejligt :P) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar