tirsdag den 19. maj 2015

Løbsberetning fra Kongeetapen i Tour de Himmelfart del 3/3

Lørdag d. 15 maj – Kongeetapen 131,4 km (9 omg)



Da jeg først så Pedestrup og senere så den de efterfølgende 8 gange så begyndte gensynet pludselig at være mindre værdsat. Benene var aldrig gode men tempoet var hellere ikke utroligt højt. Folk havde Pedestrup på den indre nethinde og lød benene styre af det -- Det skulle man da i hvert fald tro!.ikke?

Men nej... Angrebene startede og utrolig hurtigt (efter få km) var der er udbrud ude foran inklusiv hvori der var deltagelse fra bl.a. Roskilde og Campus Vejle. Min målsætning for etapen var at ramme et udbrud, og prøve at holde så længe som muligt. Mine hjerne synes umiddelbart at det var lige tidligt nok at køre med 132 km til mål.

Pedestrup - jævnt tempo 

De 2 første gange op af Pedestrup forkig uden problemer, der blev ikke for alvor lukket op fra bunden men kørt mere jævnt op over. (hvilket passede mig fint) Et par enkelte rytter røg af bagfra, men jeg tror størstedelen formåede at kæmpe sig op igen, efterfølgende hvor det gik ned af.

Jeg prøvede at køre 3 km før tredje passage af bakken, men intet hjalp og efter 3 kraftfulde ryk måtte jeg opgive, for at få pulsen ned inden bakken,

Forceringer og kraftfulde ryg!
4. gang over bakken blev noget af en mundfuld. Tempoet blev skruet op og der blev angrebet fra bunden af Pedestrup (du kan se den længe omtalte bakke i mine optakt til TDH her: ) Ikke nok med at der blev trådt mange watt op over, så skete det rigtige hug i tempoet først efter bakken da top 10 i klassementet begyndte at lukke op og køre rigtig cykelløb og der blev derfor rykket i kryds og tværs.

Vinden var med til at strække feltet ud efter bakken, og et par ryttere får hul og køre op til det etablerede udbrud fra tidligere som stadig var ude foran. Feltet går efterfølgende i stå og der opstår samling igen.

Defekt sætter mig tilbage og ødelægger egentlig mit løb 
Desværre for mig såååå ryger kæden 5. gang over Pedestrup egentlige lige påå det stejleste stykke, hvilket er pisse ærgerligt og faktisk også lidt halvfarlig, da jeg lægger midt i feltet med ryttere på begge sider. Jeg formåede ikke at få kæden på igen, alene med hjælp fra forskifteren og derfra får farten meget hurtigt afcyklen, jeg kørte for en stund nærmest baglæns. hvilket resultere i at jeg måtte klikke ud og må kæmpe mig halvløbende ud til siden. Desværre er en stillestående rytter midt i et hårdt kæmpende felt ikke ligefrem det bedste!
Hvilket også desværre gjorde i, at 3-4 rytter kørte op bag i min bagskifter, 1 enkel røg sågar ned.

Inden jeg får kæden på og geardroppet rettet tilstrækkeligt op til at det hele fungerede igen, så var feltet over alle bjerge eller bakker (Pedestrup) ;-)

Jeg kæmper længe bag feltet, sammen med en kæmpe hjælp fra holdets hjælpende ryttere (fra HCK) Lasse Kjær og formåede efter 1½ omgang at komme op igen. Undervejs møder jeg Mikkel Fenneberg  og Jeppe Pallesen som fra HCK lægger godt til i Klassementet. Fenneberg stod hårdt foreslåede i vejkanten efter at have været involverede i et styrt, han er ikke med på at fortsætte og jeg gennemoptager forfølgelsen. Jeg fik senere afvide at Jeppe måtte skubbe Fenneberg tilbage til målstregen.

 Jeg når op til et stærkt reduceret felt. Da jeg ingen mindre grupper har hentet, spørger jeg undrende Mikkel Dreyer hvor alle er henne ? - bliver besvaret med at 30-40  ryttere har fået lov til at køre og alt er kaos.

Mikkel Dreyer køre samme med Frederik Poulsen (Herning), Mikkel Honoré (Roskilde) og et par andre stærke ryttere. De får hurtigt hul. Feltet er helt upåvirket og alle får stort set lov til at køre væk, der bliver kørt med et lidt opgivende attitude og jeg vælger at rykke væk ude på 7. omgang.

 Vi (5 mand) holder feltet bag os uden dog at hente nogle oppe foran. Vi aftaler at holde et moderat tempo og på den måde opretholde et forspring uden at køre os selv i sænk. Derfra galt det bare om at gennemføre.

Jeg kommer ind på et lidt lunken 49. plads ud af ialt 70 gennemførende ryttere (til start 144)

Konklusion: 
Jeg følger der var en del mere at køre med en hvad jeg fik mulighed for. Der blev brugt mange kræfter på nogle uheldige tidspunkter undervejs i løbet. Desværre bliver den helt store udskilning aktuel mens jeg hænger nede bag bilen 30 sekunder efter feltet. Det er lidt ærgerligt da jeg havde håbet på at kunne køre i udbrud, men sådan er cykelløb nu engang.

Mikkel Dreyer formår at hente et par større grupper og køre sig ind på en flot 23 plads.

Jeg er godt tilfreds med Tour de Himmelfart som helhed, og især får jeg vist formen og de gode ben frem på Fredagens 4. etape i Kriteriums løbet. Jeg ser nu frem mod pinseløbene i pinseferien så nu står den på restitution de kommende dage.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar