Løbsberetning fra Pinseløbene (et)

SILKEBORG, 3 omgange, 103,2 kilometer, 771 højdemeter

Et løb der på mange måde blev begyndelsen til en meget lang kommende uge.. mere om det senere. 

Vi ankommer til Kjellerup i fin tid, en lang kø ved toiletterne kostede min ellers lidt lange opvarmning. Lidt fik jeg dog kørt, men hurtigt mærkede jeg hvordan luften i mit forhjul var på vej ud. Et fladt hjul vinder man ingen cykelløb på, så det skulle ordnes .. og gerne hurtigt da starten pludselig var meget tæt på. lad mig sige det sådan, jeg kedede mig da hvert fald ikke frem mod staten. 

Med sved på panden får jeg mig bikset ind i startboksen, da der restere 7 min til start får jeg lige tisset af. Med et stress niveau i top er det at holde på varmen ikke et problem, jeg får derfor ikke taget notits af den reelle varme og smider hurtigt mine løseben. Da jeg før har haft problemer med knæene er 10 graders varme ikke noget der før hen har været skide godt for mine "skrøbelige" led, så selvom varmen omkring restten af kroppen var der, så er det en anden sag for ledene.

Cykelløb tak !

Og det kom der så. 

Farten var høj frem mod den første af 3 hårde bakker på løbsruten, mange var klar på at etablere sig blandt udbryderne og vi havde flere gange (HCK red.) ryttere som Mikkel Dreyer, Asbjørn Ravn og Jeppe Pallesen med ude foran. Det blev dog samlet og på den måde forblev tempoet højt. 

Jeg led meget på bakkerne da jeg især på den første kom først ind i et alt for lavt tempo, man skulle umiddelbart tro at det at køre først ind på stigningen normalt er en god ting, men når folk kommer rykkende fra 15 position så skal der trædes ekstra mange watt for at gå med. Jeg lod mig derfor glide stille og roligt ned igennem feltet uden at bruge alt for mange kræfter, feltet knækkede så dsv. på toppen, og derfor blev bakken ekstra hård da der skulle lukkes huller inden sidevinden og bakke nr. 2 kort derefter. 

Op det kom jeg da men syren gad bare ikke væk. Jeg havde ikke ligefrem "kongeben" tværtimod!

Angreb er det bedste forsvar ... eller 

Jeg kom med op over og overlevede de næste gange hen over. Jeg prøvede kort at køre med i nogle af de mere seriøse udbrud.. uden held dog. jeg havde simpelthen bare ikke dagen. 

Det afgørende udbrud 

Få km efter mål køre der en del ryttere og efterfølgende får Mikkel Dreyer og Asbjørn hul sammen med Mathias Norsgaard og de kommer efter 8 km kontakt op til det som blev det afgørende udbrud. 

Blandt udbryderne køre Niklas Larsen (Roskilde) og Jonas Peter (Ballerup) de kommer med 9 sekunder foran et spurt oplagt felt. 

Asbjørn køre et super flot lead-out for Mikkel Dreyer som kommer ind lige bag ved Mathias Norsgaard og bliver dermed 4 på etapen. 

Jeppe og Jeg kommer ind med feltet uden dog at få noget seriøst med hjem. 

Skaden der skulle ske 

Da vi rammer de 95 km begynder jeg at mærke en let smerte fra mit venstre knæ (indersiden) Det er noget jeg før har døjet med og har derfra erfaret at kulde, hård belastning og mange km samlet giver et negativt udfald. Hvilket det så også har gjort. 

Jeg kom hjem og i bad og kunne senere næsten ikke støtte på mit venstre knæ og dermed ikke gå .. Jeg har derfor hele ugen trænet uden brug af cyklen, hvilket har indebåret en hel del core-træning. Jeg har alligevel haft planlagt en pause denne uge, så på form kontoen kommer jeg ikke som sådan bagefter, dog er det aldrig rart med ufrivillige pauser. 

Jeg regner med at være klar til mindst 1 af weekendens 2 løb.