torsdag den 7. maj 2015

Løbscyklus og Recovery

Løbscyklus 
Siden sæsonstarten har der været løb i hver weekend, og hverdagene har dermed været fyldt med rolige træningspas og genopbygning før det næste store mål.

Jeg har i år fundet en i en god trænings cyklus, hvor restitutionen imellem weekendens hårde prøvelser har været absolut i højsædet. Dermed ikke sagt, at der ikke har været knald på hen over ugedagene. Det hele handler bare om planlægning og om at køre de hårde træningspas på de rigtige dage.

2 løbsdage pr. uge
Det specielle ved landevejs cykling, er de mange gentagende hårde løb over en lang sæson. Det er her A,B og C løb står sin prøve. Ved mange sportsgrene er det er muligt at køre flere opbygningsfaser i løbet af året, frem mod måske 2-3 vigtige stævner/konkurrencer.

Sommerferien giver et break. 
Jeg har typisk på en sæson 15-20 vigtige løb, hvor det gælder om at være ekstra skarp. Derfor kræver det at man rammer sæsonen med en god grundform som man så bygger videre på hen over sæsonen. De fleste topper maj-Juni, og har så et lille formdyk inden de igen toppe til slutningen af sæsonen engang efter sommerferien. Den gyldne mellemvej er at holde et højt niveau helle sæsonen igennem uden at man går død.

Ugen skal bestå
Som en af gutterne fra Kolding bliver ved med at minde mig om, så gælder det om at se det hele i et støre perspektiv. Måneder istedet for uger og uger istedet for enkelte dage. Så man ved et vigtigt event i nærmeste fremtid indser og værdsætte den givende form man nu er i.
Det kan nemlig godt være man ikke lige når de sidste 2-3 hårde træningspas, man skal bare aldrig undervurdere vigtigheden af pause. Så meget bedre kan man hellere ikke nå at bliver, men omvendt kan man nemt nå at køre sig selv i sænk. God form men dårlige ben, det vinder ikke cykelløb. ! :D

Kort og intenst 
Når det så er sagt, så mister kroppen hurtigt form. Man kan have godt af at køre nogle kortere intense træningspas op til sit event. På den måde bibeholder man den form man har kæmpet så meget for, og samtidig skaber et fornuftigt grundlag for sin friskhed.

En typisk løbs uge midt i sæsonen med 2 løbsdage: 
Mandag: rul / coretræning
Tirsdag: z1-z2 evt. enkelte intervaller af længere varighed med indlagte spurter
Onsdag: Vo2max/FTP (det er her de hårde intervaller kommer ind) / +der køres styrketræning i udvalgte periode alt efter hvilke løb der er blevet kørt og hvad fremtiden bringer.
Torsdag: Fri
Fredag: Rul med 1x 5 min FTP (for at åbne benene op til weekenden)
Lørdag: Cykelløb
Søndag: Cykelløb

En uge frem mod vigtige løb eller formtop: 
Mandag: Rul/coretræning
Tirsdag: Styrketræning evt. samme som onsdag
Onsdag: 1 time med 2-3 x 1½ min vo2max
Torsdag: Fri
Fredag: 1x 5 min FTP
Lørdag: cykelløb
Søndag: cykelløb

Ingen kommentarer:

Send en kommentar