Løbsberetning fra cykelløbet i Vejle

Vejle-Brandt løbet 

Jeg havde i min løbsforventning skrevet lidt om sygdom efter Brædstrup i Onsdags, og var inden usikker på hvad benene ville kunne præstere. Jeg mærkede dog allerede gode takter under opvarmningen og var klar fra starten af. 

Mascot satte tempo efter blot 2 km i sidevinden, men deres rulleskift oppe i front var ikke nok til at sætte folk under pres. Istedet begyndte der at skyde ryttere frem i højre og venstre. Jeg så da også selv  mit eget snit til at leger med på denne form for indianer kørsel og kom kort afsted, dog uden for alvor at slå hullet.

Istedet blev der ladet op til opløbsbakken 2 km før mål, hvor vi fra Hammel var godt med fremme. Jeg køre med i et ryk fra Silas Toftemark på toppen og sammen får vi med 8-9 mand på hjul hul til resten af feltet. Jeg orientere mig kort og ser at Dreyer fra HCK er med og lægger efterfølgende godt pres på og vi øger forspringet til 10 sekunder, ved målstregen opstår der lidt frihjul hvor alle lidt kigger på hinanden og tager bestik af situationen. I det øjeblik kommer Sebastian op bag fra og køre direkte forbi, sammen med en rytter fra Roskilde Junior. De får hurtigt hul og sammen med 8-9 andre (inklusiv Mikkel Dreyer) kommer de væk, imens bliver vi andre opslugt af feltet.

Efter en del stilstand og taktisk kørsel tager Mascot igen te´ten. På opløbsbakken sætter Tim fra Ballerup et hårdt tempo, og igen følger jeg overskud og rykker væk med Jeppe og Mikkel Fenneberg fra Hammel. Sammen får vi med 10 andre hul og holder egentlig resten af feltet bag os på de resterende omgange.

Med stærkt føringsarbejde fra Jeppe, Mikkel og jeg selv får vi dannede kontakt med rytterne i front - halvvejs ude på 3. omgang. I mellemtiden er Sebastian rykket afsted med 5 andre (fra den gruppe vi smelter sammen med), og de ender med at køre om den endelige sejre.

I gruppen bag Seb er vi nu ved at være halv mange (nærmest et ny dannede felt), og der opstår igen stilstand med mange uorganiserede ryk. Jeg prøver selv på rutens 2. hårde bakke 4 km før mål, men får ikke hul. Istedet er det Dreyer som igen formår at ramme det afgørende udbrud og sammen med Jeppe ryger 9 mand afsted.

Gruppen med Fenneberg og jeg halvejs i løbet 

Mikkel Fenneberg og jeg finder os tilfredse med vores status som hold (Med 3 mand ude foran)  Vi vælger derfor, at køre stille og roligt rundt for at undgå for mange angreb, men ikke mange er villige til at bidrage og efter en skarp bakke får jeg hul på den efterfølgende nedkørsel og øger egentlig bare tempoet lidt efter lidt, og regner med at nogle fra de andre teams lukker mig ned.

Jeg kigger hurtigt tilbage, og må konstatere at der ingen reaktion sker overhovedet.. Derfor sætter jeg wattene godt i vejret og bruger de sidste kræfter på at bringe udbryderne ind.

Solo kørsel ved målstregen

Ind mod mål får jeg visuel kontakt og tager selv mellemtider.
Ved at jeg tager øjemål, hvornår de rammer udfor fx. en gård -- også i forhold til min egen passage af gården.  Med 3-4 min på max får jeg kogt forspringet ned til 20 sekunder, men da vi så rammer medvinden glider de lige så stille fra mig dsv.
På nedkørslen inden mål sætter jeg mig ned på overrøret og satser max på at lukke, men må sande ved målpassagen at jeg ikke lukker... og lader mig kort efter opsluge af gruppen med Mikkel Fenneerg igen.

Jeg når at få lidt hvil og en gel inde der varmes op til finalen, men alle er vidst trætte og der er ikke rigtig bund i nogle af rykkende. Det eneste seriøse kommer fra Jakob Olsen (Mascot) lige efter opløbsbakken. Han bliver dog lukket ned lige inden spurten indledes, og her tager Mascot  med 4 mand fronten og får Mikkel Beck først over stregen. Han tager samtidig den sidste point givende placering. Jeg bliver lukket inde bag ved en Herningmand da han med 200m til mål vælger at køre kapitulere og køre frihjul.

Oppe i front bliver Sebastian 4ér i spurten, mens 2. gruppe bliver splittet op i mindre grupperinger på vej ind mod mål. Her bliver Jeppe Aaskov 7ér og Mikkel Dreyer 10ér.

Konklusion: 
Eftersom jeg havde utrolig gode ben, så er jeg lidt skuffet over, at jeg igen ikke formåede at være med i den afsluttende finale. Målsætningen var dog at få Sebastian, Dreyer og Jeppe i point da de alle mangler lidt for at kunne starte sammen i B til næste sæson. Min chance kommer næste år, hvor jeg er 2. års. Derfor håber jeg da stadig at min opadgående formkurve kan ryste et top resultat af sig denne weekend, hvor jeg tager til Sjælland og sammen med Sebastian og Mikkel Dreyer stiller op i Lyngby om lørdagen og Roskilde om søndagen.

Idag står den på KBC fællestræning, hvor der skal køres nogle dødsintervaller med de gamle super motionister. Derefter gælder det blot om at være frisk og oplagt frem mod sjælland.